Kok søges til restaurant COZY Fredericia.

Vi mangler en kok til vores travle a la carte restaurant og vores flotte selskabsrestaurant, restaurant Hannerup skov.

Vi har fokus på at have hjertet på rette sted mht. vores mad. Det giver mening for os, at vi laver alt fra bunden, lige som vi bestræber os på at holde den gode tone og det gode humør. Også når der er travlt og ”bølgerne” kan gå højt.

Vi er et ”ungt ”køkken der vægter veltilberedte retter højt.

Vi søger derfor en kok/køkkenassistent der:

· Er smilende og hurtig på fødderne.

· Har faglig stolthed og ikke springer over hvor gærdet er lavest.

· Vil tage del i at videreudvikle vores koncept og giver vores retter et ”løft”.

· Er selvstændig og arbejdsom.

· Villig til at lære og ikke mindst at lære fra sig.

Vi tilbyder:

· Mulighed for indflydelse på menu, arbejdsplanlægning og at sætte sit eget præg på hverdagen.

· En spændende arbejdsplads hvor to dage sjældent er ens

· Løn efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig og møde vores fremtidige kollega.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex