1st line IT-supporter til Servicedesk
Hvilke opgaver skal du arbejde med?
Du er den første kontakt, vores brugere møder, når de henvender sig til IT-afdelingen, og du repræsenterer dermed vores professionelle ansigt udadtil. IT-supporterne bemander på skift forskellige interne funktioner, herunder telefonsupport og en runner-funktion. Dette indebærer at besvare brugernes henvendelser skriftligt, telefonisk og ved fysisk fremmøde. Supportopgaven omfatter grundlæggende løsninger som Windows, Office365, og du vil i denne stilling derudover skulle have fokus på områder som brugeradministration og fastnet telefoni.
På en typisk dag i vores Servicedesk vil du blive mødt af
- Telefonsupport
- Registrering af henvendelser
- Løsning af 1st line sager samt sager indenfor dine særlige fokusområder
- Aktiv dialog med kolleger i resten af afdelingen
- Lejlighedsvist on-site support rundt omkring i kommunen
Om dine kvalifikationer
- Du skal have en relevant uddannelse inden for IT-support og gerne mindst 3-5 års praktisk erfaring
- Du skal have erfaring med et Microsoft domæne, Windows 10/11 Enterprise og Office 365
- Du skal have erfaring med telefoni og administration af Microsoft Teams telefoni, kontaktcenter-løsninger og gerne kendskab til SBC og opsætning af SIP telefoner.
- Det er en fordel hvis du har viden om og erfaring med forskellige brugeradgangs- og rettighedsstyringssystemer som Active Directory, OS2faktor Lokal IdP, KMD Opus, OS2 Rollekatalog, MitID Erhverv, alle systemer der anvendes i kommunen
- Du skal have grundlæggende viden om og forståelse for netværksprint, klient- og netværks hardwaregenkendelse og grundlæggende kendskab til netværksservices
- Det er en fordel, men ikke et krav, at have erfaring med et sagshåndteringssystem.
- Stærk forståelse og mestring af det danske sprog, talt og skrevet, tillægges stor værdi i jobbet
Om dig
- Du har en positiv indstilling og et smil i stemmen – også når det er opkald nummer 60 samme dag
- Du er struktureret og kan arbejde metodisk
- Du er engageret og tålmodig og er god til sagsopfølgning
- Du er god til at formulere dig klart og tydeligt på dansk, både mundtligt og skriftligt
- Du har kørekort til alm. bil
Om os
Du bliver en del af IT/ Digitalisering og Forretningsudvikling, der er en del af staben Økonomi, Digitalisering og Indkøb i Skanderborg Kommune. Afdelingen varetager IT-supporten og -drift, samt en lang række digitaliserings- og udviklingsopgaver på tværs af organisationen. Vi er en afdeling med engagerede medarbejdere, der samarbejder i et uformelt, humoristisk miljø, med en ligefrem omgangstone. Vi har en nærværende leder. Vi respekterer og har tillid til hinanden og den enkeltes kompetencer.
Vi tilbyder en interessant og dynamisk hverdag i et godt arbejdsklima. Du kommer til at arbejde blandt 27 fagligt kompetente kolleger og du er selv med til at præge dine ansvarsområder. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Dit Servicedesk-team er på 6 personer, der varetager brugersupporten i hele kommunen. Opgaverne er mange, varierende komplekse og andre ligetil, men den gode kundeservice er altid i fokus og vores arbejdsdag er aldrig kedelig. Vores Servicedesk løser langt de fleste supportsager samt sikrer at øvrige sager registreres og håndteres korrekt.
Som ansat i Skanderborg Kommune kan du nyde godt af forskellige tilbud som sundhedsordning, idræts-, kunst- og personaleforeninger, feriefond og meget mere.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker via forhandling med den forhandlings berettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
I forbindelse med eventuel ansættelse indhenter vi privat straffeattest.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Tine Due (telefon 87 94 71 39) eller Digitaliserings- og IT-chef Anders Fihl (telefon 87 94 70 99 / mail anders.fihl@skanderborg.dk)
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 10. juni 2025 kl. 23:59.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket 'Søg stillingen'.
Vi afholder samtaler onsdag den 12. juni 2025.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex