Er du læreruddannet, eller er du ved at færdiggøre din uddannelse, og har du lyst til at bidrage til vores fællesskab med dine idéer og din faglighed, så vil vi gerne høre fra dig!

På Kirke Saaby Skole søger vi engagerede lærere, der vil være med til at skabe en åben og tryg skole med fokus på muligheder for alle byens børn i det kommende skoleår. Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. august 2025.

Vi søger følgende profiler men er indstillet på at justere efter dine fagkompetencer:

  • Indskoling/mellemtrin: dansk/matematik, billedkunst, n/t og evt. musik
  • Mellemtrin/udskoling: dansk/matematik, engelsk, håndværk og design
  • Udskoling: dansk, madkundskab.
Om Kirke Saaby Skole

Kirke Saaby Skole ligger i naturskønne omgivelser med rig mulighed for spændende udendørsaktiviteter for vores 220 elever og 30 dygtige medarbejdere. På Kirke Saaby Skole har vi gode muligheder for at støtte vores elever både fagligt og socialt, da vores klasser er små. Dette giver os god mulighed for differentieret undervisning.

Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi tror på, at børnene altid gør det bedste de kan, og derfor møder vi altid børn og unge med respekt og nysgerrighed med udgangspunkt i deres individuelle ressourcer og forskelligheder. Vi tror på, at børn trives, lærer og udvikler sig bedst, når de er i trygge og motiverende rammer, hvor de inspireres til nysgerrighed, kreativitet og fællesskab med andre. Og derfor skal fagprofessionelle og voksne omkring børnene møde dem med høje ambitioner og realistiske forventninger og med passende udfordringer og støtte.

Om dig
  • Du er uddannet lærer eller ved at færdiggøre din uddannelse
  • Du er ambitiøs og har en høj faglighed
  • Du ønsker at bidrage til et positivt og inkluderende klasse- og skolemiljø
  • Du har en anerkendende tilgang til børn og forældre
  • Du tager udgangspunkt i det enkelte barns potentialer
  • Du kan arbejde selvstændigt og indgå konstruktivt i teamsamarbejdet med dine kollegaer
  • Du vægter trivsel og social udvikling højt og vil gerne være en del af vores fællesskab på Kirke Saaby Skole.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til:
  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor vi altid tilstræber at være gode sammen og har let til smil
  • En skole der vægter elevernes trivsel meget højt, fordi glade børn lærer bedst
  • En skole der har fokus på relationer og respektfuldt samarbejde
  • En skole med dygtige og engagerede kollegaer
  • En skole med fleksible arbejdsforhold, hvor der er højt til loftet.
Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst med DLF. Der indhentes børneattest og straffeattest på ansøgere, der kommer i betragtning til stillingen.

Ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV, kursusbeviser samt eventuelle anbefalinger uploades på Lejre Kommunes hjemmeside senest den 5. juni 2025.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 10. juni 2025 fra kl. 15.00. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Karina Forman på tlf. 24824558

Læs mere om vores skole på kirkesaaby-skole.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex