Vil du gøre en forskel for Danmarks grønne omstilling og har du interesse for EU-dynamikker, milliardstore støtteordninger og brede samarbejder? Så er jobbet som medarbejder i vores Team EU Funding noget for dig!

Om os Teamets helt centrale arbejdsopgave er at øge hjemtaget af midler fra EU målrettet ny innovativ energi- og klimateknologi. Fokus er på EU´s meget store Innovation Fund (INNOVFUND) og EU LIFE-programmerne på området.

Ved vedtagelsen af Finansloven for 2023 blev der afsat midler til oprettelse og drift af sekretariatet for en 4-årig periode. Sekretariatet består for nuværende af 1 teamleder og to medarbejdere med stærke faglige kompetencer. Der er desuden afsat midler til at kunne tilknytte eksterne konsulenter til sekretariatet.

Som sekretariatets nye medarbejder vil du få ansvar for rollen som National Contact Point (NCP) for EU LIFE men også indgå i teamets aktiviteter målrettet INNOVFUND.

Du vil opleve et job, hvor du har stor indflydelse og mulighed for at skabe markante resultater, med en stor kontaktflade internt og eksternt samt et job med stor organisatorisk opbakning i Energistyrelsen.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at:

  • Samarbejde med sekretariatets leder og medarbejdere om daglig drift og aktiviteter
  • Varetage rollen som NCP for Life Climate og LIFE Energy, herunder fremme danske interesser og synspunkter
  • Informere bredt omkring LIFE programmerne, støttemuligheder og ansøgningsvilkår
  • Vejlede omkring ansøgning til LIFE og INNOVFUND, herunder screening af projektidéer mv
  • Arrangere og deltage i informationsmøder
  • Bidrage til kommunikation i form af hjemmeside og brochurer mv.
  • Samarbejde med en række interne og ikke mindst eksterne interessenter som virksomheder, brancheorganisationer, regionale EU-kontorer mv.
Du vil gennemgå et forløb med kompetenceopbygning udbudt af European Climate, Infrastructure and Environment Executive Agency (CINEA).

Der er mulighed for arbejde fra Energistyrelsens afdelinger i både København og i Esbjerg, men din daglige tilknytning vil være København.

Om dig Herudover forestiller vi os, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse
  • Forståelse for EU-dynamikker, udmøntning af store og komplekse støtteordninger og politiske processer
  • Kendskab til de toneangivende danske programmer for udvikling og implementering af ny energi- og klimateknologi
  • Et par års erfaring fra en relevant arbejdsfunktion
  • Gå-på-mod og evne til at arbejde struktureret og målrettet, og formår at bevare overblikket over komplekse opgaver
Endvidere forventes det, at du taler og forstår dansk og engelsk.

Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af ansøgers erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Claus Meineche på telefon +45 33 92 77 93 og clme@ens.dk eller teamleder Claus Henrik Andersen på telefon +45 33 95 13 17 og clhka@ens.dk.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 28. maj 2025.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex