Relationskompetent pædagogisk leder søges til Væksthuset 8210 i Møllevang Dagtilbud


Er du relationskompetent i din lederstil, og kan du lide at have mange bolde i luften, samtidig med at du også kan hente dem ned igen?

Glad for at uddele ansvarsområder samt inddrage dine medarbejdere i processen, så de kan lykkes med opgaven med at give alle børn deltagelsesmuligheder? Har du samtidig godt fat i dine værdier og dit ståsted, så hjælper vi dig med resten.
En kort cykeltur fra Aarhus C i et mangfoldigt område ligger Væksthuset 8210. Her er pædagogerne og medhjælperne på udkig efter en ny pædagogisk leder, som bliver en del af en videbegærlig medarbejdergruppe, som på det seneste har været meget optaget af de fysiske læringsmiljøer og visuel støtte, hvilket der også for nyligt er postet en god portion penge i.


Væksthuset har desuden en god tilsynsrapport, og vi ønsker at fortsætte det gode pædagogiske arbejde, så vi kan fastholde og udvikle kvaliteten. Derudover er et af vores teoretiske ståsteder Louise Klinges forskning og vi skal snart implementere Sprogtrappen.


I Væksthuset møder du en fagligt stærk personalegruppe, der er mangfoldig både i kompetencer og baggrund. De er gode til at plante nye idéer, og lader sig ikke slå ud af, hvis de ikke virker i første omgang. De spiller ind med god gejst, og Væksthusets lette jargon i dagligdagen, og alt fra både platte oneliners til mere gennemarbejdet punchlines leveres med et glimt i øjet. Opera i højtalerne er heller ikke uhørt fra vores belgiske køkkenleder Marco.
Foruden at være pædagogisk leder i Væksthuset 8210, så træder du også ind i lederteamet i Møllevang Dagtilbud, som Væksthuset 8210 også er en del af sammen med otte andre afdelinger. Her vil du møde otte andre ledere samt dagtilbudslederen.


Du skal have mod på ledelse, hvor du i samspil med de andre pædagogiske ledere samt Væksthusets 8210 medarbejdere tegner retningen, og har sans for at få ting ud at leve i din afdeling såsom Dagtilbud For Alle, som vi er godt i gang med.
Derudover er der vægt på det relationelle både blandt dine medarbejdere og lederkollegaer, da vi synes, det ligger grobund for at få et stærkt og solidt samarbejde, hvor der er en høj grad af psykologisk tryghed. Både afdelingen og ledergruppen har en god APV. Derudover er der lav udskiftning blandt medarbejderne og en god økonomi.


Hvis du blandt andet har en god sans for overblik, tillidsbaseret ledelse og derudover er lyttende, så de rette idéer kan få lov at gro, så har du følgeskab hele vejen. Derfor er
”Jeg kan godt lide at have mine børn i Væksthuset, fordi der er meget forskellighed i pædagogerne og medhjælperne, hvor alle har forskellige ansvarsområder”. Lise, forælder i Væksthuset
medarbejderne også meget åbne for dine idéer, og det som du vil bringe i spil som leder. Er du en person med en god portion overskud og en rosende og anerkendende tilgang, så er det også et plus.
En samarbejdende ledergruppe
Det er otte ledere, som leder på forskellige måder alt efter, hvad der er behov for de enkelte steder. Der ledes ud fra en tillid om, at opgaverne kan løses, og at vi løser dem sammen. Det er i fællesskabet, vi trives og udvikler os.
Ledergruppen supplerer hinanden godt, og bruger tit hinanden til sparring.

Det er en fast del af vores ledermøder, ligesom vi også altid starter med en sang eller to.
Om Væksthuset 8210 Væksthuset 8210 er en integreret institution normeret til 30 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn.
Hvis du vil se nogle flere billeder af vores omgivelser og hus samt læse lidt mere om vores hverdag, så kan du klikke her: Væksthuset 8210 Desuden: Du har en pædagogisk uddannelse og flair for at vise retningen. Hvis du ikke har en lederuddannelse, håber vi, du har mod på at gå i gang med en.


Du vil få en mentor tilknyttet i din opstart, så du altid kan hente hjælp til opgaven, ligesom du ville skulle deltage i vores onboarding lokalt i dagtilbuddet.


Kontakt: Hvis du synes, at du kan se dig selv i noget af ovenstående, så er du mere end velkommen til at sende en ansøgning eller kontakte dagtilbudsleder Eva Christensen på evch@aarhus.dk eller på 29 20 41 43. Sådan er du leder i Børn og Unge: God ledelse på alle niveauer i Børn og Unge Læs mere om os: Møllevang Dagtilbud

  • ”Jeg kan godt lide at have mine børn i Væksthuset, fordi der er meget forskellighed i pædagogerne og medhjælperne, hvor alle har forskellige ansvarsområder”.

Lise, forælder i Væksthuset


Læse mere om børne- og unge politikken: Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik
Læs mere om Dagtilbud For Alle: Dagtilbud For Alle
Læs mere om Stærkere Læringsfælleskaber: Stærkere Læringsfællesskaber


Ansøgningsfrist er d. 9. juni midnat
Vi afholder to samtaler og benytter rekrutteringshjælp, hvor der udarbejdes test mm.
Første samtalerunde er d. 16. juni
Anden samtalerunde er d. 26. juni
Forventet tiltrædelse hurtigst mulig senest d. 1. august 2025



Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex