Trørød Børnehus scorer højt på pædagogisk tilsyn og forældretilfredshed, og det er vi meget stolte af.

Vi søger en pædagog til børnehaven og en pædagog til vuggestuen.

Kom og blive del af et stærkt arbejdsfællesskab med 30 kolleger, 2 afdelingsledere og en leder.

Vi er opdelt i fire Portaler, to vuggestueportaler med 25 børn på hver, og to børnehaveportaler med 50 børn på hver. Én Portal huser tre stuer.

Der arbejdes struktureret med gruppeopdeling og ugeplaner, samt skarp organisering over hele dagen. Alt dette for at opnå rum og tid til fordybelse og nærvær.

Hos os er omsorg nøgleordet, og hverdagen er præget af både børneinitieret og guidet leg, samt øvrige planlagte aktiviteter, tilrettelagt ud fra vores årshjul og procespil, med Fællesskabets Pædagogik og det store Vi, i sigtekornet.

Vi er inspireret af Nest og sansemotorisk tilgang i vores pædagogik, og vi arbejder med tre definerede greb i vores pædagogik; voksenpositionering, hverdagsvisualisering og timetimer

Hvad får du?

En plads i kollegaflokken, med uddannede pædagoger, dygtige medhjælpere og børn der trives, leger og lærer, samt et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde.

Trørød Børnehus er en spændende og inspirerende arbejdsplads. Et forholdsvis nyt hus, indrettet med både små og store rum, der giver os adskillige muligheder for at dele børnene op i løbet af dagen.

Vi er optaget af det tværfaglige samarbejde i hele huset, og den synergieffekt det giver, når personale og børn oplever det fælles -VI. Hos os skal ingen børn eller voksne føle sig uden for fællesskabet.

Derudover tilbyder vi også forberedelsestid.

Vi ønsker en kollega der er:

  • sætter faglighed og børneperspektivet i højeste kontekst
  • fleksibel, da vi arbejder i årsnorm
  • omstillingsparat, da vi samarbejder en del på tværs af afdelingerne
  • klar til at bruge naturen, skoven som ligger lige på den anden side af vejen og legepladsen, som rummer gode legemiljøer- også for vuggestuebørn
  • glad for sansemotoriske aktiviteter, og som kan forstå at omsætte dette til børn i vuggestuealderen
  • glad for musik… tænk, hvis du kan spille guitar eller et andet instrument

Ansættelsesvilkår

Stillingenerne er som udgangspunkt ml. 30 og 37 timer pr. uge med start 1. juli eller 1. august 2025

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og mulighederne i decentral løn.

At arbejde i Rudersdal Kommune

Tjek kommunens hjemmeside for yderligere information om både børnehus og overordnede rammer for arbejdet som pædagog i Rudersdal kommune– og ikke mindst - noter dig gerne aftaler om fastholdelsestillæg og (løn)garantitrappe, som er indgået mellem BUPL og Rudersdal Kommune.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte daglig leder Stine Høilund på tlf. 72 68 43 65 – jeg giver meget gerne en rundvisning og kaffe.

Du kan finde oplysninger om områdeinstitution Bøgebakken og Trørød Børnehus på www.rudersdal.dk og https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog

Vær opmærksom på, at der går flere S-busser og E- busser, i gåafstand fra institutionen, samt gode busforbindelser fra S-tog stationen i Holte.

Ansøgning

Ansøgning, bilag. kopi af eksamensbevis, CV og øvrige relevante bilag skal uploades via HR-Skyen

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex