Konsulent til Børn og Familierådgivningen
I Børn og Familierådgivningen arbejder vi systematisk på at sikre kvalitet på området gennem en ambitiøs og visionær tilgang til børn i udsatte positioner. Aktuelt er vi ved at implementere et styrket samarbejde samt sikre en bedre sammenhæng i sagsbehandlingen på tværs både internt og eksternt omkring anbragte børn og unges skolegang. I Børn og Familierådgivning er vi generelt optaget af kvalitetsudvikling og at børn og familier oplever, at vi har en koordineret, professionel og anerkendende tilgang.
Om stillingenDer er tale om en nyoprettet stilling i Børn og Familierådgivningen, hvor din primære kerneopgave som konsulent bliver at koordinere og sikre processerne omkring anbragte børns skolegang, både før og under en anbringelse.
Koordineringen skal understøtte, at både det tværfaglige samarbejde og myndighedsarbejdet omkring anbragte børns udføres systematisk, proaktivt og effektivt, og at de faglige vurderinger omkring skolegangen foretages på baggrund af faktuel viden og forskning.
JobområdeSom ansat i Børn og Familierådgivningen bliver du en naturlig del af Familie- og Forebyggelsesafdelingen og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, at du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling.
I Børn og Familierådgivningen er vores målgruppe børn i udsatte positioner i alderen 0-14 år. Vi arbejder ud fra en professionel tilgang set fra et borger-, medarbejder-, ledelses- og organisationsperspektiv. Vi er ambitiøse og ønsker, at børn og familier oplever sig ordentligt behandlet, at de bliver mødt med venlighed, forståelse og tydelighed.
Du vil til daglig være tilknyttet vores Familieplejeteam, som består af 8 familiepleje-konsulenter og 1 kontraktforhandler. En del af Familieplejens kerneopgave er, matche børn til rette anbringelsessted inkl. rette skolegang samt forhandle kontrakter ved anbringelse på Børn og Ungehjem.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Afsøge kommende skoletilbud i tilknytning til en ny anbringelse
- Indhente relevant materiale fra PPR og gå i dialog med PPR, hvis der spørgsmål omkring materialet
- Kommunikation med stedlig PPR omkring nye og igangværende anbringelser udenfor Odense, herunder fremsendelse af relevant materiale omring skolegang samt kommunikation omkring årlig re-visitation
- Indgår i tæt samarbejde med børnerådgiver og familiepleje/døgnmatch-konsulent omkring nye anbringelser, hvor barnet ikke kan gå i folkeskolens almen klasse.
- Medvirke til et koordineret og helhedsorienteret blik fagligt såvel som økonomisk
- Vidensansvarlig og vidensformidling omkring anbragte børns skolegang.
- Du er stærkt engageret i at gøre en forskel og kvalificere anbragte børns skolegang
- Du motiveres af at udvikle faglig kvalitet som fundament for den gode opgaveløsning.
- Du er nysgerrig og målrettet
- Du har kendskab til lovgivningen om børn og unge i udsatte positioner.
- Du har viden indenfor området anbragte børns skolegang.
- Du mestrer at balancere menneskelige, faglige og økonomiske hensyn.
- Du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Du formidler ubesværet både skriftligt og mundtligt til borgere og samarbejdspartnere.
- Det vil være en fordel, hvis du er uddannet psykolog, men det er ikke et krav.
- Stærkt fællesskab, klare strategier og mål for arbejdet samt lyst og vilje til udvikling af faglighed og metoder
- Meningsfuldt arbejde, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel i anbragte børns liv
- Stort udviklingspotentiale, mulighed for at skabe forandring, og du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet
For vores organisation er vores ambition, at vi løser vores opgaver, så de er til gavn for borgerne indenfor den givne lovgivning og de organisatoriske rammer. Derfor vægtes det, at alle er ”klædt på” til at arbejde med og i forandringer og at vi har tydelige mål for arbejdet og arbejder med værdiskabelsen gennem en proaktiv effekt- og økonomistyring.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation og ud fra erfaring og kompetencer.
Ansættelsen er på 37 timer og er fra den 1. august 2025 eller snarest derefter.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Cathe Bilenberg på 23 63 91 60.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er den 9. juni 2025. Samtaler forventes afholdt den 16. juni 2025. Ansættelsesudvalget består af leder, tillidsrepræsentant samt medarbejderrepræsentanter.
Børn og Familierådgivningen har aktuelt til huse i Vollsmose, Birkeparken 72B, 5240 Odense NØ.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex