Personlig træner med erfaring i holdtræning søges
Personlig træner med erfaring i holdtræning søges
Køges Kost Koncept, Herfølge
Vi søger en voksen, glad, energisk og udadvendt person med træningserfaring og erfaring inden for kostvejledning. Du har en uddannelse eller mange års erfaring som personlig træner, fysioterapeut, fitnessinstruktør eller kostvejleder, og du kan undervise på nogle hold – fx spinning, yoga, mavehold eller lignende.
Som træner vil du arbejde direkte med klienter på gulvet og hjælpe dem med at nå deres mål via styrketræning, kostvejledning og coaching samt undervise i holdtræningstimer.
Hvem er du?
• Du har erfaring med træning: Du træner selv regelmæssigt, hvad enten det er løb, styrketræning eller holdtræning.
• Du har kendskab til kostvejledning: Dette kan være gennem uddannelse, erfaring fra et træningscenter eller egen træningserfaring.
• Uddannelse eller erfaring fra en stilling som receptionist eller inden for salg er et plus – men din personlighed og erfaring med kost og træning er vigtigst.
Indehaver siger:
"Vi har resultatgaranti, fordi vi er blandt de bedste til det, vi gør. Vi går op i at møde alle i øjenhøjde, uanset hvem vi coacher, og det stærke servicegen skal skinne igennem hos alle vores medarbejdere."
Om jobbet
Hos os køber kunder et forløb hos Køges Kost Koncept og ikke hos en enkelt coach. Det giver fleksibilitet for klienterne og mulighed for, at de kan lære noget fra hver enkelt af os. Du får ansvar for dine egne klienter, men du vil også træne andres klienter – vi arbejder som et team, ikke som selvstændige trænere.
Vi hjælper årligt flere hundrede klienter med at komme i form – fra overvægtige til triatleter, OCR-løbere, HYROX-atleter og andre sportsfolk. De fleste af vores klienter kommer via anbefalinger, og du vil ikke komme til at kede dig.
Passionerede og kompetente kolleger
Du bliver en del af et lille, passioneret og empatisk team, der hjælper forandringsparate klienter med vægttab, øget fysisk formåen og personlige mål. Hos os er alle lige vigtige – uanset rolle.
Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor du kan være kreativ, selvtænkende og en vigtig del af teamet. Jobbet er alsidigt og udfordrende, og du får mulighed for at ændre klienters liv til det bedre.
Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• Træning af klienter med forskellige mål: vægttab, styrkeopbygning, genoptræning eller opstart efter inaktivitet.
• Kostvejledning, møder, vejning og coaching – hvis du har den relevante uddannelse og erfaring.
• Daglige opgaver som oprydning, administrationsarbejde og andet praktisk.
• Undervisning af hold såsom yoga, spinning, abs & core – afhængig af din erfaring og uddannelse.
Størstedelen af vores klienter er fra 30-årsalderen og opefter.
Vores forventninger til dig
• Du har et stærkt servicegen: Du møder kunderne med et smil, er imødekommende og hjælpsom.
• Du er handlekraftig: Du trives med travlhed, kan skabe resultater og løser opgaver effektivt.
• Du er stabil og fleksibel: Vagter fordeles mellem kl. 6.00 og 21.00 mandag–fredag, med en vagt hver 4. lørdag. Minimum to aftenvagter og 2–3 morgenvagter forventes.
• Du tager ansvar: Når du har vagt, løser du alle dagens opgaver og hjælper til, hvor der er behov – også med praktiske opgaver som at lave kaffe, støvsuge eller rydde op.
Arbejdsforhold og løn
Vi tilbyder:
• Gode arbejdsforhold med en timelønskontrakt, hvor du får løn for alle timer – også når du ikke er booket.
• En startløn baseret på branchens gældende satser, som kan forhandles ud fra dine resultater og effektivitet.
• Ingen krav om selv at skaffe klienter, lave markedsføring eller skrive med klienter i fritiden – når du har fri, har du fri.
Sådan søger du
Send din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt til info@kostkoncept.dk. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vigtigt i din ansøgning:
• Beskriv, hvilke dage og tidspunkter du kan arbejde.
• Dokumentér resultater, du har opnået – enten med dig selv eller andre.
• Vedlæg et vellignende foto.
OBS: På grund af travlhed frabeder vi os telefonopkald angående stillingen. Du er meget velkommen til at sende en mail, hvis du har spørgsmål, inden du søger.
Vi glæder os til at høre fra dig! 😊
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex