Leder af kantinen på Rådhuset i Grindsted
Kantinen producerer og serverer hver dag frokost til de ansatte på rådhuset. Desuden leveres der forplejning til møder, som afholdes på rådhuset herunder de politiske møder i kommunalbestyrelse og udvalg. I kantinen lægger vi vægt på høj service og gode madoplevelser, og du vil hurtigt blive et kendt ansigt på rådhuset.
Som kantineleder bliver du ambassadør for kommunen som rummelig arbejdsplads. Du skal aktivt bidrage til at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere med forskellige baggrunde og forudsætninger kan trives og udvikle sig fagligt gennem meningsfulde arbejdsopgaver, og hvor forskellighed betragtes som en styrke. Vi forventer, at du kan tilrettelægge arbejdsgange, der tager hensyn til medarbejderes individuelle behov og kompetencer.
Som kantineleder skal du
- Lede arbejdet med produktionen af mad til frokost og møder
- Formå at tænke sundhed og bæredygtighed ind i madproduktionen
- Være synlig og inspirerende over for kantinens medarbejdere
- Deltage aktivt i arbejdet og sikre, at det kører effektivt, og at kantinen fremstår imødekommende
- Være ansvarligt for menuplanlægning, varebestilling og varemodtagelse
- Har erfaring med ledelse og drift af kantine eller lignende
- Er passioneret om sund mad og har en god viden om ernæring
- Har styr på økonomien
- Er en naturlig leder, der kan inspirere og motivere teamet i kantinen
- Er fleksibel og positiv i samarbejdet med resten af rådhuset
- En spændende og attraktiv stilling i en kommune, som hver dag arbejder for det gode liv for kommunens borgere, virksomheder, foreninger m.fl.
- Muligheden for arbejde med sund og nærende mad og servicere kantinens gæster
- Et positivt arbejdsmiljø
- Attraktive arbejdstider
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomster om løn og ansættelsesvilkår. Ansættelsen er i udgangspunktet med tiltrædelse den 15. august 2025 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Finder du ovenstående interessant, skal vi have din ansøgning senest den 10. juni 2025. Vi afholder samtaler den 18. juni 2025.
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til økonomichef Tommy Abildgaard tlf. 24 62 25 84.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex