Hos Superpog ApS søger vi en tysk-talende studerende, til at hjælpe os med at udvikle indhold til vores kryds og tværs-spil.

Hvem er vi? Superpog ApS står bag de populære online spilleportaler Komogvind.dk, Spielmit.com og Playtopia.com, hvor vi skaber sjove og hyggelige spiloplevelser for vores mange brugere. Vi er et lille, dedikeret team på otte personer, der arbejder med alt fra webdrift og support til udvikling af nye spil.

Et af vores spil er et kryds og tværs-spil, som vi udgiver nyt indhold til hver dag - på flere forskellige sprog. Det kræver et godt sprogkendskab at lave gode kryds og tværs, så derfor er det vigtigt at du skriver og taler flydende tysk - optimalt er du opvokset i Tyskland, og kender til lokale udtryk og tysk kultur. Vi har et smart værktøj der hjælper dig med arbejdet, men der kræves alligevel kreativitet og stærke sprogfærdigheder for at nå i mål.

Din arbejdstid vil være cirka 10 timer om måneden, og du kan klare opgaven hjemmefra. Dog vil vi gerne se dig til et kort møde hver måned på vores kontor i Aalborg. Oplæring vil også foregå på vores kontor.

Sådan ansøger du: Lyder jobbet som noget for dig? Send din ansøgning til os på jobs@superpog.dk – vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex