Barselsvikariat - Dansk indskoling/mellemtrin
Barselsvikariat 1/8 2025 - 30/6 2026
Børnenes Friskole i Risskov/Århus Nord søger pr. 1/8 2025 en (gerne rutineret) energisk lærer på 80-100%, der kan undervise i dansk og idræt i indskoling (2. kl.)/mellemtrin (3.-6. kl.), gerne med interesse for naturen.
NB! KORT ANSØGNINGSFRIST!!! Fredag d. 3/6 2025 kl. 20.00
Børnenes Friskole er en Lilleskole med ca. 30 ansatte og 215 børn, fordelt på et spor fra 0.-9. klasse. På vores skole vægter vi den praktiske tilgang til læring højt, og vi er meget bevidste om, at vores værdier skal være synlige og aktive i det, vi laver:
-
Udfordrende & trygt miljø
-
Kreativitet
-
Demokrati
-
Fællesskab
-
Kritisk konstruktiv tilgang til verden
Vi glæder os til at byde velkommen til en ny kollega, som…
-
er fagligt stærk inden for læsning og indskolingsdansk generelt.
-
er tunet ind på den praktiske dimension, hvor hovedet, hænderne og kroppen arbejder sammen i den daglige undervisning..
-
vil indgå i vores kludetæppe og udfordre os ☺
Du skal primært undervise i….
-
dansk i indskoling og/eller mellemtrinnet.
-
projekt i 0.-2. klasse
-
idræt
…derudover vil vi se frem til at læse, hvad du ellers har i din fagrække.
...og så skal du have lyst og evner til at være klasselærer for en af vores indskolingsklasser eller mellemtrinsklasser.
Som en del af indskolingsgruppen samarbejder du om både egen klasse og de andre 2 klasser med dine kollegaer (makkerlærer/pædagoger). Skoleåret er en vekslen mellem alm. uger og særlige uger, hvor I arbejder med forskellige projekter (cirkus/skovskole) typisk inden for vores 3 spor: MUSIK og BILLEDKUNST og NATUR. Vi er vilde med projektarbejde, fællesskab og i det hele taget at lave herlig skole med hinanden, med børnene og med vores forældre. Læs og se mere om os på www.boernenesfriskole.dk og www.facebook.dk/boernenesfriskole .
Vi ser frem til at læse din ansøgning, se hvem du er og høre, hvad du tænker om vores værdier.
Ansøgning modtages kun digitalt. kontoret@boernenesfriskole.dk inden fredag d. 3. juni ‘25 kl. 20.00
For uddybende spørgsmål kontakt kontoret på 21849522.
Der er samtaler tirsdag d. 10. juni i tidsrummet 12-16.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet
Børnenes Friskole, Næringen 98, 8240 Risskov.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex