Stilling 1

Bliv pædagog i børnehaven, hvor hver stue allerede har en pædagog, så du får en ligestillet kollega på stuen. Stillingen besættes lige nu af en dygtig pædagogmedhjælper, mens vi venter på den rette kandidat.

Stilling 2

Vær vores gennemgående pædagog/pædagogmedhjælper for vores 2,5-3 årige i børnehaven og indgå derudover samtidig i børnehaveteamet. Denne stilling er nyoprettet og under udvikling.

Så kom og bliv en del af et etableret børnehaveteam, hvis du kan se dig selv i det følgende:

Hvordan du indgår i vores faglige fællesskab og møder børnene:

I vores børnehave vil du med det samme opdage, at vi er et hus, der på daglig basis og i praksis, vægter samarbejde på tværs. Vi fordeler vores kompetencer, interesseområder og ressourcer meningsfuldt, og vi ser os selv som et fællesskab, hvor pædagogik, nærvær, humor, synlige rammer og spontanitet er en del af vores hverdag, vi alle kan arbejde selvstændigt i og er fleksible i forhold til løsningen af hverdagen lige nu og her - og på sigt. Vi har fokus på, at børnene møder engagerede, omsorgsfulde og nærværende voksne, der er værd at efterligne. Børnene skal føle sig værdifulde, anerkendt og mødt i deres oplevelse af situationer, der opstår. De skal lære at indgå i ligeværdige børnefællesskaber og støttes i deres personlige udvikling gennem handlemuligheder, som vi guider dem i.

Alle pædagoger har selvforvaltet forberedelsestid, som sikrer planlægning af pædagogiske tiltag, rammer, rutiner, handleplaner mm. Vi har stuemøder, pædagog/medhjælpermøder, afdelingsmøder og 2-timers personalemøder, fordi vi tror på balancen mellem tiden med børnene og tiden hvor den pædagogiske retning skabes og sikres.

Vi har en gennemgribende positiv grundstemning af åbenhed over for alle børn og voksne, vi omgiver os med, når vi er i børnehuset, hvilket vores seneste års pædagogiske tilsyn afspejler

Hvorfor vi er glade for at være selvejende hos os

Vi er et selvejende børnehus og kan planlægge og udvikle vores pædagogiske retning og børnehusets næste skridt i samarbejde med forældrebestyrelsen. Vores forældrebestyrelse er engageret og deres højeste ønske er at understøtte vores arbejde ved at være bindeled mellem os og forældrene til forældrearrangementer. Vi betragter os som et familiehus, hvor børn og familier skal føle sig velkomne, og vi vægter derfor forældresamarbejdet utroligt højt, da vi mener, at det er altafgørende, at vi forsøger at forstå og samarbejde om hele barnets verden, så den bliver sammenhængende.

Vores overordnede børnefordelig

I vores børnehus er vi normeret til 56 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn. Vi er delt i to vuggestuegrupper med 24 af vores yngste vuggestuebørn og tre børnehavegrupper, hvor børnene er fordelt med gennemsnitligt 2-3 vuggestuebørn fra 2,5 år og 19-20 børn i alderen 3-6 år i hver gruppe. Vi arbejder med alders/udviklingsgrupper på tværs af stuerne og de børn, som er under 3 år i børnehaven, har hver dag en særlig gruppe, hvor de sikres en god overgang med vuggestuetilrettet pædagogik og normering, selvom de har plads i børnehaven.

Stilling 1 er ledige fra 1/7 eller hurtigst muligt herefter.

Stilling 2 er ledig og ønskes besat, så snart vi finder den rigtige.

Stilling 1 er på mellem 33-37 timer om ugen og stilling 2 på mellem 25-35 timer

Vi opfordrer alle, der kan se sig selv hos os, til at søge.

Kom forbi og hils på os, få mere at vide og få en mavefornemmelse før du søger, ved at ringe eller skrive til Børnehusets leder, Dorte Jørner, på 30602066 – så har du de bedste forudsætninger for at ramme rigtig, når du skal vælge, hvor din næste arbejdsplads skal være.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 25/6-25 med løbende afholdelse af ansættelsessamtaler.

Send din ansøgning til dorte@edelliisberg.dk og skriv ’ansøgning’ i emnefeltet

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex