Kirkemusiker/organist til Ravnsborg Pastorat
En stilling som kirkemusiker/organist ved Købelev, Vindeby, Horslunde, Nordlunde, Nøbbet, Utterslev, Herredskirke og Løjtofte Kirker, er ledig efter aftale, dog senest den 1. juli 2025.
Stillingen er på 30 timer pr. uge.
Musikken spiller en central rolle både til gudstjenester og ved vores andre arrangementer. Derfor søger vi en kirkemusiker/organist som:
● er villig til at spille både orgel/klaver og meget gerne også et andet instrument.
● deltager ved gudstjenester og kirkelige handlinger
● har et bredt musik-kendskab og mestrer både klassisk og moderne/rytmisk musik, da musikspektret er bredt lige fra salmebogen over højskolesangbogen til det mere folkelige
● har en god liturgisk fornemmelse
● har en venlig og positiv fremtræden overfor kirkens brugere
● arbejder selvstændigt, tager initiativ og vil bidrage med egne ideer
● har respekt og forståelse for kirken som arbejdsplads og menighedens mangfoldighed.
Vi, som består af i alt 3 menighedsråd under Ravnsborg Pastorat, kan tilbyde dig:
● menighedsråd, som er åbne for og med på nye idéer,
● gode og kompetente kollegaer på alle poster, som sætter fokus på det gode, fleksible samarbejde,
● et arbejdsmiljø i tæt samarbejde med præst, ansatte og menighedsråd og
● mulighed for (efter-) uddannelse.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kor- degn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemands- status ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 315.153,00 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 323.234,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.292,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.048,13 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 351.725 kr. – 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255,00 kr. og 70.286,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.590,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 34.403,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.
Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand for Købelev-Vindeby Sogne, Rie Ulrikke Nielsen på tlf. 6174 0295.
Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til 9321fortrolig@sogn.dk.
Ansættelsessamtaler samt prøvespil afholdes løbende.
Menighedsrådene kan oplyse, at der kan blive indhentet referencer.
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex