Vil du være en del af en lille, hyggelig landsbyskole med stærke relationer og høj faglighed?
Tikøb Skole søger en engageret og uddannet lærer til undervisning i dansk og engelsk på 0.-6. klassetrin.


Om Tikøb Skole
Vi er en tryg og overskuelig folkeskole med ca. 145 elever fra 0.-6. klasse. Hos os er relationer og fællesskab i højsædet – alle kender hinanden, og der er kort fra idé til handling. Vi lægger stor vægt på børns trivsel, læring og dannelse, og vi tror på, at det enkelte barn udvikler sig bedst i inkluderende fællesskaber.
Vi tilbyder dig
  • En fuldtids stilling på en skole med fleksible rammer og lavt sygefravær
  • Et tæt og forpligtende samarbejde med 9 lærere og 10 pædagoger i skole, SFO og klub
  • Dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed og god energi
  • En hverdag præget af motivation, glæde, tydelighed og stærke relationer
  • En udviklingsorienteret skole med plads til faglig nysgerrighed og pædagogisk udvikling
Vi søger en lærer, som:
  • Er uddannet og har lyst til at undervise i dansk og engelsk i indskoling og på mellemtrinnet
  • Har gode relationskompetencer og stærke evner inden for klasseledelse
  • Er nysgerrig på pædagogiske tilgange som low arousal, LØFT, restorativ praksis, selvstyrende teams.
  • Trives i fleksible læringsmiljøer og ønsker at videreudvikle sin egen praksis
  • Vil arbejde med bevægelse, kreativitet og tværfaglighed i undervisningen
  • Møder elever, forældre og kolleger med en imødekommende og anerkendende tilgang
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse i samarbejde med DLF.
Har du spørgsmål?
Kontakt matrikelleder Atija Brackovic på tlf. 25 31 11 79.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 2.juni. Samtaler forventes afholdt i ugerne 23, 24.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex