Carl Nielsen Skolen søger pædagog med kandidatprofil til opbygning af onlinetilbud for elever med langvarigt bekymrende fravær


Carl Nielsen Skolen i Faaborg-Midtfyn Kommune søger en fagligt stærk og engageret pædagog med kandidatoverbygning til vores nye onlineundervisningstilbud målrettet elever i 7.-9. klasse med langvarigt bekymrende skolefravær. Vil du være med til at skabe et meningsfuldt pædagogisk onlinetilbud fra bunden? Vil du have indflydelse på den pædagogiske retning for tilbuddet? Så tilbyder vi en unik mulighed for at arbejde med pædagogisk innovation og skabe meningsfulde læringsfællesskaber på tværs af det digitale rum.


Om stillingen

Du bliver en central del af vores nystartede kommunale onlineskoletilbud, hvor formålet er at støtte elever med særlige behov gennem fleksibel og målrettet onlineundervisning.
Som pædagog vil du få en nøglefunktion i elevernes hverdag – særligt i ydre undervisningstimer, i pauser og i deres sociale udvikling. Din rolle bliver at:
• Skabe trygge, støttende og inkluderende læringsmiljøer – online og ved fysiske møder
• Arbejde relationsskabende og motiverende med elever, der har behov for en særligt tilrettelagt indsats
• Understøtte elevernes deltagelse i sociale aktiviteter og deres gradvise tilbagevenden til den fysiske skole
• Samarbejde tæt med lærere, skoleledelse og forældre
• Deltage i udviklingen af digitale og pædagogiske metoder i onlineundervisning





Hvem er du?

Vi søger en pædagog, der:
• Har en pædagogisk grunduddannelse og en relevant kandidatuddannelse (fx cand.pæd., cand.pæd.psyk. eller lign.)
• Har erfaring med eller interesse for digital pædagogik og onlineundervisning
• Har viden om eller erfaring med målgruppen – unge med bekymrende skolefravær og psykiske udfordringer
• Arbejder struktureret, selvstændigt og har blik for både individ og fællesskab
• Er en stærk formidler og en varm relationel voksen i det digitale rum
• Trives i et udviklingsorienteret miljø, hvor nytænkning og fællesskab er i centrum





Vi tilbyder

• En spændende og meningsfuld stilling i en skole med høj trivsel og stærke værdier
• Et innovativt skolemiljø, hvor du får mulighed for at være med til at forme et nyt skoletilbud fra bunden
• Et tæt tværfagligt samarbejde med dedikerede kolleger og ledelse
• Digitale faciliteter og fleksible arbejdsgange
• Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
• En skole med tydelig retning, tæt dialog samt fokus på faglighed og fællesskab.

Stillingen er på fuldtid med mulighed for at aftale nedsat tid indtil 34 timer. Løn og vilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelse 1. august 2025


Om skolen

Carl Nielsen Skolen er en folkeskole med ca. 425 elever fra 0.-9. klasse og et centralt specialklassetilbud. Vi har et stærkt fokus på fællesskabende læringsmiljøer og en ambition om, at alle elever skal opleve sig som værdifulde deltagere i et trygt og udviklende fællesskab.





Praktisk

Ansøgningsfrist: Søndag den 1. juni 2025 klokken 23:59.
Samtaler afholdes i uge 24.
Kontakt: Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jeppe Brix på tlf. 72 53 56 62 / jbrix@fmk.dk eller Jesper Yde Markvardsen på 72 53 40 82 / jesyn@fmk.dk.
Læs mere om Carl Nielsen Skolen: https://carlnielsenskolen.aula.dk

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Flyt ind hos os
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.
Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.

Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve – sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.

Skoleområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler arbejder tæt sammen om skoleudviklingen, herunder særlige indsatsområder. Skolen deltager derfor løbende i centrale udviklingsarbejder, og det forventes, at du som leder indgår i det fælles arbejde inden for børne-/ungeområdet og på tværs i kommunen.
Pt. er der særligt fokus på at realisere politikernes ambitioner omkring ”Fællesskabende Læringsmiljøer”. Det har til formål at udvikle et pædagogisk og didaktisk fokus på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at alle børn skal være en del af fællesskabet i nærmiljøet.
Samtidigt bliver den kommunale specialklassestruktur fra og med skoleåret 2024-2025 ændret, så alle folkeskolerne i kommunen fremover vil skulle tilbyde lokale specialtilbud. Desuden er der 4 centrale specialklasser i kommunen.
Du kan læse mere om dette på Faaborg- Midtfyn Kommunes hjemmeside:
Faaborg-Midtfyn Kommune styrker skolefællesskaberne og opretter lokale specialklasser (fmk.dk)

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex