Vi har travlt og søger derfor nye kollegaer. Vi forventer at ansætte et antal studerende til udarbejdelse af personundersøgelser.

Du kommer til at arbejde i Kriminalforsorgen i Frihed, i Aalborg, hvor du skal udarbejde personundersøgelser.


Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) har til primær opgave at føre tilsyn med klienter, der er prøveløsladte, betinget dømte samt behandlingsdømte. KiF udarbejder ligeledes personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten og deltager i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet.

KiF Aalborg er en arbejdsplads med 27 ansatte, bestående af socialrådgivere og administrative medarbejdere. Vi dækker i alt 9 kommuner: Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland, Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Læsø.

KiF Aalborg hører under Institution Nordjylland, som også omfatter, Aalborg Arrest, Frederikshavn Arrest, Hobro Arrest, Herning Arrest, Viborg Arrest, Ringkøbing Arrest, Holstebro Arrest, Nykøbing Mors Arrest og Fodlænken.


Kriminalforsorgen udarbejder personundersøgelser til brug for rettens afgørelser.

Arbejdet som personundersøger består i at lave undersøgelser af klientens personlige og sociale forhold inden retsmødet. Formålet med personundersøgelsen er, at forsyne retten med de oplysninger om klienten, som kan have betydning for fastsættelse af en straf eller anvendelse af anden retsfølge end straf.

Personundersøgeren udfører et semistruktureret samtaleinterview med klienten ud fra et målrettet interviewredskab. Samtalen kan suppleres med indhentede udtalelser fra offentlige instanser, lægefaglige kilder, tidligere arbejdspladser og lignende.

Efterfølgende afrapporterer personundersøgeren systematisk klientens personlige og sociale forhold i en skriftlig rapport, hvoraf resumeet bliver læst højt i retten.


Hvem er du?

Det er en betingelse for ansættelse, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt. Derudover forventer vi at du:

  • Har interesse for det socialfaglige område og ønsker at arbejde med administrative arbejdsopgaver inden for sagsbehandling
  • Kan formulere dig mundtligt og skriftligt
  • Er struktureret og systematisk i sagsarbejdet
  • Har en anerkendende tilgang til og respekt for forskellige behov ved de mennesker du møder
  • Har lyst til at arbejde selvstændigt og individuelt
  • Er initiativrig, samarbejdsvillig og kan påtage dig ansvar
  • Er psykisk robust
Da der må påregnes kørsel i tjenestetiden, skal ansøgere have kørekort.


Vi kan tilbyde

  • Alsidigt og ansvarsfuldt arbejde
  • Mulighed for selv at strukturere arbejdet
  • Faglig udvikling
  • Gode kollegaer
  • God introduktion og kontinuerlig faglig sparring
Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt

Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt §35 i organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

Arbejdsstedet er Kriminalforsorgen, Institution Nordjylland, KiF Aalborg, Kong Hans Gade 18, 9000 Aalborg.

Den ugentlige arbejdstid forventes at være 15 timer, men dette kan variere efter aftale.

Stillingerne er til tiltrædelse den 15. juni 2025 eller snarest muligt derefter.


Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget

senest den 26. maj 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 3. juni 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at

Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden

ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Indkaldes du til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation i form af pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Yderligere spørgsmål

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef

Gitte Ray Buch på tlf. 7255 7460.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex