Ressourcepædagog til Fuglsanggårdsskolen
Vi glæder os til at tage imod en ny kollega, og vi ser frem til et godt samarbejde på vores velfungerende skole.
I Lyngby Taarbæk Kommune vil nyuddannede pædagoger få tilknyttet en mentor, samt reduceret børnetid.
Stillingen er på 30 timer ugentligt med erfaring i, og eventuelt med videreuddannelse omkring, støtte -og inklusionsopgaver. Vi søger en pædagog til indskolingen, der kan indgå aktivt i udvikling af fællesskabende klasseledelse, både konkret i klasser, hvor der er fokus på udvikling af læringsmiljø, samt i arbejdet med enkelt elever, hvor der støttes omkring den enkeltes læring og værdige deltagelse i fællesskabet.
Man vil komme til at samarbejde med flere forskellige faggrupper og med forældre. Og det forventes, at man både mundtligt og skriftligt kan udarbejde beskrivelser ang. indsatser og praksis i bl.a. handleplaner.
Arbejdet med at udvikle nye måder og indsatser vil foregå i samarbejde med lærer - og pædagogkollegaer samt ledelsen.
Arbejdstiden vil fortrinsvis være placeret i undervisningstiden.
Skolens profil kan kort karakteriseres ved
- Fuglsanggårdsskolen er en udviklingsorienteret skole med ambitiøse og engagerede medarbejdere, med aktive interesserede forældre og en engageret synlig ledelse. I kommende år har vi på forskellig vis fokus på fælleskabsskabende indsatser.
- På Fuglsanggårdsskolen arbejder vi i årgangsteam, og både skema, fagenes placering og hold er fleksible. Teamene er sammensat af 5 til 7 lærere og 2-3 pædagoger, som så vidt muligt i fællesskab dækker alle timer på årgangen. Der tages både hensyn til faglige og personlige kompetencer ved sammensætningen af teamene, sådan at teamet kan give både inspiration og opbakning til den enkelte.
- Fuglsanggårdsskolen er båret af et stærkt værdisæt, hvor vi lægger vægt på tryghed og trivsel. Både som et mål i sig selv, og som forudsætning for at lære. Bl.a. derfor arbejder vi aktivt for at undgå mobning, både forebyggende og indgribende.
- På Fuglsanggårdsskolen er vi ca. 750 elever og 60 lærere og 25 pædagoger. Vi er indstillede på udvikling og på at omsætte den til virkelighed i dagligdagen.
Læs mere på skolens hjemmeside.
Frist
Hvis du er den engagerede pædagog, som vil indgå i dette, så send en ansøgning vi skal have den senest mandag d. 2. juni 2025.
Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler i uge 24.
Du er velkommen til at kontakte os,
på skolens telefonnummer 45 28 40 90, hvor der henvises til afdelingsleder Felicia Kehlet.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex