Netværksskabende medarbejder til boligsocial børne- og ungeindsats i Tilst – 20 timers stilling - UngiAarhus
Vil du gøre en forskel for børn og unge i Tilst?
Har du lysten og ’drivet’ til at styrke den sociale sammenhængskraft for børn og unge i Tilst og hjælpe dem ind i positive fællesskaber og aktiviteter i lokalområdet, i samarbejde med de boligsociale koordinatorer, foreninger og frivillige. Tændes der lys i dine øjne ved udsigten til sammen med børnene og de unge at aktivere nye fællesskaber og aktiviteter med en ”lav indstigningshøjde”, så de føler sig hørt, set og inddraget i forhold til deltagelsesmuligheder og oplever en øget deres livskvalitet i kraft af at være en del af noget i lokalområdet? Så skal du søge denne stilling.
Om jobbet:
Det overordnede mål med indsatsen er at styrke den sociale sammenhængskraft og hjælpe flere unge ind i positive fællesskaber i Tilst. Målgruppen er børn og unge i alderen 10-17-år. Den sekundære målgruppe er civilsamfundsaktører, forældre og borgere i Tilst, som ønsker at være en del af et fællesskab med fokus på frivillighed.
Som vores kommende kollega vil du få din daglige gang på den pædagogisk ledede legeplads og Tilst Ungemiljø og i Det Boligsociale Hus og du vil have dele af målgruppen tæt på, hvilket giver et godt afsæt for den helhedsorienterede tilgang til arbejdet med børn, unge og lokale forældre. Der vil være en stor grad af frihed og fleksibilitet i din arbejdstilrettelæggelse, som tager udgangspunkt i de tidsrum hvor børnene har fri. Du skal derfor være indstillet på at arbejde eftermiddage og aftener samt ved weekendarrangementer, ture m.m.
Stillingen rummer fire hovedindsatser:
- Netværksskabende børne- og ungeindsats
- Lommepenge- og fritidsjobindsats
- Selv iværksætte, udføre og forankre aktiviteter og fællesskaber på Legepladsen
- Brobygge til positive fællesskaber i Tilst
Netværksskabende børne- og ungeindsats
I den brobyggende indsats er der plads til at udvikle og implementere metoder til mobilisering af nye børn- og ungefællesskaber i et tæt samspil med den lokale UngiAarhus klub og den boligsociale helhedsplan. Her får du det primære ansvar for at udvikle og afprøve tilgange til at engagere børn og unge i meningsfulde fællesskaber. Du arbejder forebyggende og brobyggende i samarbejde med boligsociale medarbejdere, lokale klubber og civilsamfundsaktører.
Arbejdet foregår særligt på den pædagogisk ledede legeplads, i boligafdelinger og i byrummet. Du skal være synlig og tilgængelig for målgruppen uden for normal arbejdstid – særligt eftermiddage, aftener og weekender.
Lommepenge- og fritidsjobindsats
Du bliver ansvarlig for den lokale implementering af 'LommeGuld' – en lommepenge- og fritidsjobindsats for unge i alderen 13-17 år. Målet er at klæde de unge på til det ordinære arbejdsmarked gennem trygge, meningsfulde indsatser.
Indsatsen foregår som gruppeforløb, hvor unge får erfaring med arbejdet i nærområdet og udvikler deres kompetencer i samspil med andre. Opgaverne kan fx være hos boligforeningen, institutioner eller nærliggende virksomheder.
Du samarbejder med forældre, virksomhedskonsulenter og lokale aktører om at hjælpe de unge videre til ordinære fritidsjobs, og tilbyder desuden individuel støtte til CV, ansøgning, samtale og opfølgning.
Stærkere fællesskaber i Tilst
Du bliver en del af Samvirket i Tilst, som arbejder for at styrke civilsamfundet, trygheden og den sociale sammenhængskraft. Du understøtter samarbejde mellem frivillige, civilsamfundsaktører og institutioner og skaber rammer for deltagelse.
Du vil bl.a. bidrage til planlægning og afvikling af sociale og kulturelle arrangementer som Tilst Byfestival og Demokrati & Debat-aktiviteter med børn og unge fokus.
Den boligsociale helhedsplan i Tilst
Den boligsociale indsats i Tilst bygger på empowerment af beboerne med henblik på at styrke deres handlemuligheder, så de i højere grad mestrer eget liv. Den boligsociale helhedsplan for Tilst er en 4. årig tidsbegrænset indsats, der har til formål at udvikle, samarbejde og forankre indsatserne hos civilsamfundsaktørerne og kommunale partnere. Vi arbejder helhedsorienteret med fokus på at nedbryde de barrierer, der kan forhindre beboerne i at opnå job eller uddannelse, herunder helbredsmæssige, familiemæssige og sociale udfordringer.
Bliv en del af en eksperimenterende og inddragende praksis
Aarhus kommunes tilgang til brugerne er inddragelse og værdi for den enkelte. Denne tilgang går igen i UngiAarhus, hvor der er fokus på børn- og ungedeltagelse. Som organisation arbejder UngiAarhus hele tiden på at udvikle vores medarbejdere fagligt. Vi tilbyder hvert år løbende kurser i alt fra konflikthåndtering til ungeinddragelse og sparring sammen med medarbejdere fra den boligsociale indsats og deltagelse i diverse boligsociale erfa-grupper.
Din profil:
- Din personlighed og erfaring i det fællesskabende og børn og unge i udsatte positioner betyder mere end din uddannelsesmæssige baggrund
- Du er selvledende med ansvar for at afprøve og forankre nye børn og unge fællesskaber med hjælp fra et stærkt bagland, der bakker op
- Du har en stærk relationskompetence og trives med en høj grad af fleksibilitet
- Du kan facilitere processer, sætte rammer og motivere unge til deltagelse
- Du evner at være bindeled i lokalområdet og at samarbejde med skole, forældre og civilsamfundsaktører på ungeområdet
- Du er igangsætter med en god position tålmodighed og blik for forankringsmuligheder
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Ugentligt timetal: 20 timer om ugen
Der er tale om en tidsbegrænset projektstilling der løber i en periode på 4 år med start d. 4. august 2025.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Boligsocial chef Hans Christian Knudsen på tlf. 60294142, hvis du vil vide mere om den boligsociale helhedsplan,
eller Pædagogisk leder Ulrik Jørgensen på tlf. 21734622, hvis du vil vide mere om de pædagogiske indsatser i stillingen.
Vi prioriterer ansøgere, som har udvist interesse for stillingen ved telefonisk opkald eller besøg.
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 2. juni 2025
Vi forventer, at samtaler finder sted: tirsdag d. 10. juni
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Ansøgere, der har været indkaldt til samtale, kontaktes personligt umiddelbart efter beslutningen. Til de øvrige udsendes skriftligt afslag efterfølgende på mail.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex