Underviser i Almindelig Daglig Levevis (ADL) til CKUVs særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu)
På CKUV tilbyder vi den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu) til unge mellem 16 og 25 år. Målgruppen er unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen er prøvefri. Målet med stu’en er at give de unge kompetencer til at blive så aktive og selvhjulpne som muligt i voksenlivet, og at give de unge med forudsætninger herfor en mulighed for videre uddannelse og beskæftigelse. Målet er ydermere at give de unge tilknytning til et ungdomsmiljø.
CKUV er en uddannelsesinstitution, hvor de unge inkluderes og mødes med accept og anerkendelse. Vores trygge og udviklende ramme er grundlaget for, at den unge kan lære og udvikle sig. Den unges uddannelsesforløb er individuelt tilrettelagt og tilrettelægges efter den enkelte unges potentialer og behov. På CKUV arbejder vi ud fra et neuro-pædagogisk læringsbegreb.
Stillingen:
Vi søger en engageret og erfaren ADL-underviser, der brænder for at støtte unge med særlige behov i deres udvikling og vejlede dem til at blive så aktive og selvhjulpne i eget liv som muligt. Som ADL-underviser vil du spille en central tværgående rolle i at give de unge viden, færdigheder og kompetencer, som er overførbare til det almindelige daglige liv under og efter stu. ADL-undervisningen og udviklingen heraf, er et prioriteret område på CKUV, der i lyset af kommunens forebyggelsesstrategi har fået endnu mere fokus og ambition.
Ansvarsområder:
- Du vil skulle bidrage til udvikling af ADL-undervisningen mod mere undervisningsvolumen og undervisningskvalitet i form og indhold på området. Du har mulighed for selv at sætte dit præg på undervisningen.
- Du vil skulle bidrage til udarbejdelse af læreplaner/læseplaner på området og samarbejde om disse med dine kolleger.
- Du får daglig tilknytning til vores pædagogiske teams på skift og vil sammen med dem og vores cafepersonale planlægge og udføre den ADL-undervisning, der passer til de forskellige målgrupper.
- Undervisningsmulighederne er brede og skal ses i lyset af den didaktiske plan, der foreligger for gruppen, men også den enkelte elev.
- Du vil skulle undervise ud fra et mesterlæreprincip, hvor du er god til at vise praksis.
- Du vil skulle undervise i eks. madlavning, rengøring, hygiejne, budget, kost/råvarekendskab, husholdningsredskaber, hjælpemidler, tøjvask og meget mere.
- Du vil ved behov være vores back-up til at kunne vikariere på skolens bo-praktikker.
- Du vil skulle bidrage til skriftlige observationer og vurderinger om elevernes udviklingsmål, progression og kompetencer/funktionsevne.
- Du vil indimellem skulle deltage i møder med elever, deres pårørende og skolens samarbejdspartnere.
Kvalifikationer:
- Du har pædagogisk uddannelse eller erfaring. Du har samtidig uddannelse eller erfaring indenfor køkken/kantineområdet eller andet relevant for ADL-undervisning.
- Du har erfaring med vejledning af unge med særlige behov, herunder handikapforståelse.
- Det forventes, at du har eller vil tage efteruddannelse på diplomniveau indenfor neuropsykologi og neuropædagogik.
- Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, herunder indsigt i, hvad samarbejdspartnere har brug for til deres opgaveløsning.
- Du har gode skriftlige kompetencer, herunder indsigt i, hvad der skriftligt er brug for fra samarbejdspartnere i forvaltningen.
- Du kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- Du er empatisk og tålmodig i din tilgang til arbejdet med unge.
Vi tilbyder:
- En spændende og meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for unge med særlige behov, der skal udvikle sig til deres fulde potentiale.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i et stærkt specialpædagogisk arbejdsfællesskab.
- Mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med nærmeste samarbejdspartnere.
- Et engageret og godt arbejdsmiljø
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
For nærmere information om stillingen, kan du kontakte skoleleder Louise Rødkjær i hverdage i tidsrummet 08.30 – 09.30 på tlf. 41 22 59 03. Eller skriv på louise.roedkjaer@hjoerring.dk
NB. Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Der kræves kørekort B.
Ansøgningsfrist er den 1. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11. juni 2025.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex