Vil du arbejde i Folketinget og have din daglige gang på Christiansborg? Folketingets Udvalgssekretariat søger en udvalgsassi...
Dine primære arbejdsopgaver
- Samarbejde med og bistand til udvalgssekretærerne.
- Opsætning af lov- og beslutningsforslag, betænkninger m.m.
- Journalisering og arkivering.
- Tilrettelæggelse og gennemførelse af udvalgenes møder, besøg, rejser, høringer samt besøg fra organisationer og borgere.
- Sekretariatsopgaver for udvalgene, herunder telefonisk og personlig betjening af folketingsmedlemmer og medlemssekretærer.
- Evt. projektarbejde.
Udvalgssekretariatet betjener Folketingets 30 udvalg og yder bistand til udvalgets medlemmer. Vi forbereder udvalgsmøder, høringer, rejser, besøg og udarbejder betænkninger og beretninger i forbindelse med lov og beslutningsforslag. Udvalgssekretariatet består af godt 50 ansatte, hvor udvalgssekretærer (med en akademisk uddannelse) og udvalgsassistenter (med en kontoruddannelse) samarbejder om at betjene Folketingets udvalg.
Du vil blive tilknyttet 1-3 udvalg og arbejde i et tæt samspil med udvalgssekretærerne.
Din profil
Vi lægger særligt vægt på, at du
- har en kontoruddannelse,
- er god til dansk retskrivning og har gode formuleringsevner - gerne sprogkundskaber i engelsk,
- har flair for at arbejde med it,
- har en fleksibel indstilling i forhold til opgavefordeling, herunder prioritering af egne opgaver og arbejdstilrettelæggelse, og evner både at arbejde selvstændigt og i teams,
- har sans for detaljer og evne til at arbejde under tidspres med mange forskelligartede opgaver uden at miste overblikket og
- er ansvarlig, initiativrig, samarbejdsvillig og evner at arbejde i en selvledende afdeling.
Endelig lægger vi vægt på, at du er indstillet på udvikling og forandring, og at du vil bidrage konstruktivt i indsatsen med øget faglig bistand til medlemmerne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn ifølge overenskomst mellem Folketingets direktør og CO10/OAO-S.
Stillingen er fuldtidsstilling. På grund af Folketingets arbejdsrytme må du være indstillet på varierende arbejdstider, herunder aftenarbejde i nogle perioder.
Information og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt udvalgschef Lis Grønnegård Rasmussen, tlf. 6162 3091 eller kontorkonsulent Tommy Jørgensen, tlf. 6162 3077.
Du sender din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger online via www.ft.dk.
Ansøgningsfrist: fredag den 23. maj 2025, kl. 12.00.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex