Inspirerende kok/ernæringsassistent med øje for æstetik – er det dig?
Vi er normeret til ca. 70 fantastiske børn i alderen 0-6 år, der hver dag nyder godt af maden fra vores køkken.
Som ansvarlig for køkkenet kommer du til at stå for udvikling af madplaner, indkøb og tilberedning af mad til vores børn. Derudover er du ansvarlig for rengøring og hygiejne i køkkenet samt egenkontrol.
Vi har en forventning om, at økologi er i højsæde og at du har sans for budgetoverholdelse. Vi har i køkkenet ansat en flexjobber om kommer 4 gange om ugen og hjælper med opvasken – så vi håber på at finde en kollega der har lysten til at guide og vejlede ham igennem dagen.
Vi er en god arbejdsplads med stort engagement fra både børn, forældre, personale og ledelse. I Pilebo har du stor medbestemmelse og gode samarbejdspartnere, ligesom der er plads til egne idéer og kreativitet.
Derudover vil du indgå i et tværfagligt køkkennetværk, hvor du får mulighed for sparring, dele viden og få ny inspiration fra dine kolleger i område Mørkhøj.
Stillingen er på ca. 34-35 timer om ugen og mødetiden ligger mellem kl. 7.00 og 15.30. Vi tænker at opstarten kunne hedde 1. august 2025 eller snarest derefter
Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje feriehuse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
For flere uddybende oplysninger
om stillingen, står børnehusleder Sisse Verner Nikolajsen på telefon 30 53 30 78 til rådighed.
Ansøgningsfrist
15. juni 2025.
Vi holder samtaler løbende
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex