Serviceminded sikkerhedsassistent til Lightning Security afdelingen ved Fighter Wing Skrydstrup

Ønsker du et job, hvor du kan udvikle din faglighed, samtidig med, at du med din viden inden for fysisk sikkerhed bidrager til at skabe reelle forandringer? Er du motiveret af at dyrke sikkerhed som fagområde og bidrage til at udvikle og forankre Flyvevåbnets sikkerhedskultur?

Vi søger en engageret sikkerhedsassistent til at deltage i udviklingen og tilsynet med den fysiske sikkerhed omkring Danmarks nye kampfly kapacitet.

Om os:

Du vil blive en del af afdelingen Lightning Security, som er underlagt Base Group på Fighter Wing. Vores hovedopgaver er, at understøtte med F35 på hele Fighter Wing, med en pragmatisk tilgang til sikkerhed. Vi er en enhed i stor udvikling, og arbejdspresset kan til tider være højt. Vi bestræber os på, at lave god planlægningen, dog kan stillingen i perioder kræve fleksibilitet fra dig.

Om stillingen:

Du kommer til at arbejde i en afdeling, der spiller en central rolle i implementeringen og driften af sikkerhed i og omkring Danmarks nye kampfly. Her får du mulighed for at udvikle dig professionelt såvel som personligt, samtidig med at du sikre compliance og kontinuerligt forbedre vores sikkerhedsprofil.

Du indgår i et erfarent sikkerhedsteam hvor du bidrager til at opretholde den daglige fysiske sikkerhed omkring Danmarks nye kampfly kapacitet, der har til opgave, at sikre og kontrollere compliance af den fysiske sikkerhed.

Du bidrager til afdelingens arbejde ved at:

  • Assistere med sikring og kontrol af compliance af den fysiske sikkerhed.
  • Assistere med og udføre teknisk sikkerhedseftersyn.
  • Udføre sikkerhedsmæssig eskortering af gæster ved Danmarks nye kampfly kapacitet.
  • Assistere i optælling og kontrol af klassificerede materiale.
  • Bidrager til auditering af den fysiske sikkerhed.
  • Vedligeholde og udvikle Flyvevåbnets governance inden for fysik sikkerhed, herunder retningslinjer, procesbeskrivelser, vejledninger m.m.
Da du skal arbejde med fysisk sikkerhed omkring Danmarks nye kampfly, skal du forvente at modtage specialiseret efteruddannelse inden for den fysiske sikkerhed.

For at skabe resultater i jobbet skal du være i stand til af egen drift at udvikle og tilrettelægge de daglige opgaver, samtidig med at du, med solide samarbejdsevner og god interessenthåndtering kan arbejde bredt på tværs af faglige og organisatoriske niveauer.

Om dig:

Du er struktureret, har kritisk sans og er en serviceminded person.

Du har indgående kendskab og erfaring med fysisk sikkerhed. Måske har du relevant erfaring med fx udførelse af kontroller, teknisk sikkerhedseftersyn og uddannelse inden for sikkerhed.

Du trives i en rolle, hvor du har tæt kontakt med brugerne af Danmarks nye kampfly kapacitet, hvor du bl.a. vil skulle udføre checks af personel såvel som materiel.

Du har et godt overblik med fokus på det væsentlige – og trives samtidig med at dykke ned i detaljer og levere grundighed og kvalitet til aftalt tid. Du tager ansvar for egne opgaver og kan samarbejde på tværs af hele organisationen, hvor du finder løsninger i et samspil mellem mange forskelligartede færdigheder.

Det er vigtigt, at du er nysgerrig på ny viden, og har en udadvendt profil. Derudover er proaktivitet vigtigt for gode resultater i jobbet og en interesse og naturligt flair for systematik samt evne til at følge op i opgaveløsningen.

Du bidrager med godt humør til den samlede opgaveløsning og er god til at skabe et netværk på tværs i organisationen, byggende på gensidig respekt.

Du værdsætter de gode relationer og har en god tilgang til nye udfordringer. Du er serviceminded, hjælpsom og imødekommende.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Søren Hansen på telefon 7284 8893.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 3266 5036.

Ansøgningsfristen er d. 22. maj 2025.

Samtaler forventes afholdt snarest herefter.

Stilingen er til besættelse d. 1. juli 2025 eller efter nærmere aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Fighter Wing

På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.

Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.

Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.

Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Magnus Fink Nielsen tlf.: 24660312.

I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex