Er du passioneret omkring marketing, branding og forbrugeradfærd? Har du erfaring fra FMCG-branchen, og brænder du for at udvikle stærke koncepter, der skaber vækst og engagement? Så er du måske vores nye Marketing Manager til Premier Is!

Premier Is er en innovativ og vækstorienteret FMCG-virksomhed, der brænder for at levere kvalitetsprodukter til vores kunder. Med et stærkt brand og en ambitiøs strategi arbejder vi hver dag på at styrke vores position på markedet gennem kreativ markedsføring, stærk kommunikation og innovative kampagner.

OM JOBBET

Som vores nye Marketing Manager bliver du ansvarlig for at udvikle og implementere markedsføringsstrategier, der driver salg, skaber brand awareness og er i tråd med virksomhedens overordnede mål og vision. Du vil lede et team på to medarbejdere og arbejde tæt sammen med både interne teams og eksterne partnere for at skabe effektive kampagner, der rammer vores målgrupper.

Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:

  • Udvikle og eksekvere marketingstrategier på tværs af brands og kanaler for at styrke brand, øge salg og drive markedsandele.
  • Planlægge og gennemføre 360-marketingplaner.
  • Drive effektfulde lanceringstiltag af nye produkter.
  • Sikre sammenhæng i branding og kommunikation på tværs af kanaler.
  • Analysere markedstendenser, forbrugeradfærd og kampagners performance.
  • Portfolio management med fokus på produktperformance, kategoriudvikling og sortimentsstrategi.
  • Anvende Nielsen data til markedsanalyse og optimering af markedsføringsstrategier.
  • Samarbejde med eksterne bureauer og interne stakeholders.
  • Budgetansvar og ROI-optimering for marketingaktiviteter.
  • Udvikle og implementere best in class initiativer, der sikrer markedsledende tiltag.
  • Styring af marketingbudgetter og ressourcer for at maksimere effektivitet og resultater.
  • Daglig ledelse af to medarbejdere i marketing.

Din profil:

  • Relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation eller business.
  • Mindst 3-5 års erfaring fra en lignende stilling i FMCG-branchen.
  • Stærke strategiske og analytiske evner samt en kreativ tilgang til markedsføring.
  • Erfaring med både digitale og traditionelle marketingkanaler, portfolio management og forståelse for produktlivscyklus.
  • Arbejdet med Nielsen data og kan omsætte analyser til konkrete handlingsplaner.
  • Erfaring med budgetstyring og optimering af markedsføringsressourcer.
  • Proaktiv tilgang til udvikling af innovative og markedsledende initiativer.
  • Erfaren leder og dygtig projektleder med evnen til at håndtere flere projekter samtidig.
  • Arbejder selvstændigt, men trives også i et teamorienteret miljø.
  • Kommunikerer på dansk og engelsk.

VI TILBYDER en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og ambitiøs virksomhed med klare målsætninger og en skarp vision. Du får mulighed for at præge vores marketingstrategi og brandudvikling i en uformel og positiv arbejdskultur med engagerede kolleger. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer med attraktive personalegoder.

Arbejdssted: Vores hovedkontor i Viby J., Aarhus.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Så send dit CV snarest muligt, hvor du fortæller os, hvad der motiverer dig, og hvordan dette job matcher dine behov og ambitioner.

Ansøgningsfrist er den 25. maj og ansøgninger behandles løbende. Forventet første samtale fra uge 21.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing & Innovation Director, Michael Møller Sørensen, på telefon 2383 3316 eller mail mims@premier-is.dk.

OM PREMIER IS – MEJERIGAARDEN A/S

Premier Is i Thisted er det største danske ismejeri og indtager en ledende position som producent af højkvalitets isprodukter i Danmark. Ismejeriet i Thy, som er et af de ældste i Danmark, blev grundlagt i 1933 af mejeristen Sigurd Laurids Sørensen, der var blandt de første, der lærte at lave iscreme i Danmark. Premier Is har siden 2015 været del af Food Union gruppen, som er det største mejeriselskab i Letland og den førende isproducent i Baltikum.

Al isproduktion foregår på ismejeriet i Thisted, og Premier Is har i over 80 år leveret dansk produceret is af høj kvalitet baseret på stolte håndværkstraditioner, fløde og nøje udvalgte råvarer. Produkterne sælges under en række velkendte varemærker som bl.a. ”Mejerigaarden”, ”Gammeldags flødeis”, ”Premier Is”, ”Polar Is” og ”Underground”.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex