Sygeplejerske søges til Ringsted Kommunes Hjemmepleje Syd, hvor medbestemmelse, kvalitet og kompetenceudvikling er en del af ...
Motiveres du af at gøre en forskel for vores borgere, og har du lyst og evner til at indgå i et tæt
tværgående samarbejde med de øvrige medarbejdere? Brænder du for medbestemmelse på eget arbejde, sætter du kvalitetsarbejde højt og har du en bred erfaring, så er det dig vi søger. Du bliver en del af vores lokalteam, som arbejder med medbestemmelse i forhold til opgaver og vagtplan. Vi ser frem mod en tid, hvor ældreloven gør sig gældende. Som sygeplejerske komme du til at lede sygeplejen i gruppen sammen med to andre sygeplejekollegaer.
Hvad kommer du til at lave?
Du kommer til at være tovholder for borgerforløb, og du får ansvaret for planlægning af alle de
sygeplejefaglige opgaver, som borgeren er visiteret til. Du skal lede og koordineresygeplejen i et tæt samarbejde med de øvrige ansatte i hjemmeplejen. Det kræver, at du formår at se borgerens behov i et samlet perspektiv. Du skal bidrage til at kvalitetssikre og udvikle sygeplejen sammen med dine kolleger og vores sygeplejefaglige ledelse. Sygeplejerskerne i Ringsted Kommune er selvvisiterende.
Hvem er du?
Vi forventer, at du er engageret i sygeplejefaglige opgaver og bliver motiveret af personlige og faglige udviklingsmuligheder. Du har overblik og kan prioritere dine opgaver. Du får en bred kontaktflade, så gode samarbejdsevner, koordineringsevner og ikke mindst et imødekommende væsen står højt på vores ønskeliste. Vi har også et ønske om, at du sætter din egen personlige og faglige udvikling højt, og bidrager til det gode arbejdsmiljø i gruppen. Vi søger med andre ord en ny kollega, som trives med åben og ærlig kommunikation, og som kan lide at smitte sine omgivelser med godt humør.
Hvem er vi?
Vi brænder for at løse opgaverne til alles tilfredshed og ikke mindst for vores borgere. Vi har en stor fleksibilitet og tager hensyn til hinandens vilkår. Medbestemmelse, medansvar og fælles ansvar er nøgleord vi bryster os med i gruppe Syd. Stillingen er en dagvagtstilling på 37 timer eller mindre pr. uge, og der er weekendvagt i gennemsnit hver 4. weekend. Vi går meget op i daglig dialog, og vi har generelt rummelighed og vilje til at finde løsninger. Vi arbejder i lokalteams, og der lægges stor vægt på den monofaglige sparring med sygeplejekollegaerne. Derudover er der rig mulighed for at kompetenceudvikle sig.
Du kan læse meget mere om os her.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 6. juni.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk
ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex