Underviser til dagundervisningen i UngOdense. Vi søger en engageret lærer til undervisning i matematik med start til august.

Om os
UngOdense er byens ungdomsskole, hvor dagundervisningen udgør en afdeling med særlige læringstilbud, 10. klasser og undervisning af sent ankomne udlændinge.

Den ledige stilling indeholder både undervisning i Choice10, som er en kombineret 10. klasse og i vores undervisningstilbud til sent ankomne udlændinge. Begge tilbud ligger på Kold College en erhvervsskole, i et undervisningsmiljø med andre unge der er i gang med en uddannelse.

Vi har ca 400 elever i 10. klasserne. En stor del af eleverne går i kombinerede 10 klasser på en erhvervsskole. At gå i en kombineret klasse, betyder at eleverne både tager en 10. klasse og en GF1. Ungdomsskolen varetager i samarbejde med erhvervsskolen den samlede undervisning af eleverne.

Sprogundervisning af sent ankomne udlændinge, omfatter udover dansk også undervisning i matematik. Vi har ca. 100 sent ankomne elever mellem 13 og 18 år. Eleverne kommer fra forskellige lande og med forskellige faglige og personlige forudsætninger, men alle med målet om at skabe sig et liv i Danmark.

Om jobbet
Du bliver både en del af et mindre selvstyrende team omkring sprogundervisningen, samt et team omkring 10. kl, hvor der begge steder gælder at fagligt samarbejde, selvstændighed og fleksibilitet er kerneelementer i en dynamisk hverdag.

Undervisningen foregår i et helhedsorienteret og respektfuldt læringsmiljø, hvor du sammen med de unge og andre faggrupper skaber drømme og muligheder for uddannelse og et bæredygtigt liv.

Om dig
  • Du har et højt fagligt engagement, en naturlig autoritet og kan træde i karakter, når det er nødvendigt
  • Du er dygtig til at skabe stærke og værdifulde relationer.
  • Du er omstillingsparat og fleksibel i en mangfoldig hverdag, hvor der ofte er behov for selvstændige og utraditionelle løsninger
  • Du kan håndtere at være i en hverdag, hvor udfordringerne kan ændre sig til noget andet end det man havde planlagt.
  • Du får energi af at være sammen med de unge og har lyst til fællesskabet på en undervisningsinstitution
  • Du er kreativ og kan undervise unge med vidt forskellige faglige og personlige forudsætninger
  • Du er teamplayer, der løfter i fællesskab og ser styrken i samarbejdet med kollegaer og andre faggrupper
  • Du har lyst til at deltage i Studietur til enten Italien eller Portugal med Choice10
Vi forventer at du:
  • Er uddannet folkeskolelærer gerne med uddannelse og erfaring med undervisning i matematik
  • Kan evt også undervise i flere fag på 10. klasse niveau
Vi tilbyder
  • Rum til at afprøve nye ideer. Store muligheder for indflydelse - kort vej fra ide til handling
  • Kolleger der gerne vil stå til rådighed med faglig sparring
  • Stort nærvær med elever og kolleger
  • Høj faglighed
  • Forskellige faggrupper, der alle arbejder med unge
  • En uformel omgangstone
  • Stor variation og alsidighed i hverdagen
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr 1. august 2025.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Jørgen Ettrup Nielsen på 40 45 55 17.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 10.juni 2025.

Lidt om os
UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, som varetager drift, udvikling og koordinering af: ungdomscentre, temabaserede aktivitetssteder, dagundervisning, fritidsundervisning, fritidsvejledning, events og aktiviteter lokalt og på byplan målrettet børn og unge mellem 11 – 18 år i Odense Kommune.

UngOdense har et ungesyn, hvor vi bestræber os på, at alle unge skal opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt – og vi tror på, at alle unge gerne vil deltage, udvikle sig og bidrage, hvis de får mulighed for det.

UngOdense bliver brugt af cirka 4.500 børn og unge og har 280 fastansatte medarbejdere og ca. 150 timeløns ansatte.

Se mere på www.ungodense.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex