Ønsker du juridisk ansvar, selvstændighed og fleksibilitet?
Forsknings- og IP-Jura er en ny samlet juridisk enhed, der supporterer forskere på Københavns Universitet. Vi mangler nye kollegaer, som afhængig af kompetencer kan komme til at arbejde med enhedens forskellige områder:
I Forsknings- og IP-Jura beskæftiger vi os med følgende områder:
Kontrakter indenfor forskning
Forsknings- og IP-Jura supporterer forskere med blandt andet samarbejdskontrakter og sikrer, at forskningen foretages inden for de rammer og vilkår som lovgivningen og universitet tillader. Du vil således være med til at værne om en forsvarlig og uafhængig forskning, der både er til gavn for den enkelte forsker og Københavns Universitets vigtige rolle i samfundet. Forsknings- og IP-Jura spiller også en vigtig rolle i forhold til at værne om de opfindelser, som skabes i forskningen, hvorfor IP-retten er en af enhedens kerneområder.
GDPR
Forskning- og IP-Jura bistår også forskerne med aftaler og opgaver relateret til GDPR såsom databehandleraftaler, aftaler om fælles dataansvar og tredjelandsoverførsler. Dertil gennemser og vejleder enhedens jurister forskerne i forbindelse med deres lovpligtige registrering af behandling af personoplysninger, hvis sådanne behandles i deres forskningsprojekt.
EU-sager
Forsknings- og IP-Jura behandler derudover sager inden for især Horizon Europe, EU's rammeprogram for forskning og innovation i årene 2021-27. Programmet støtter fri forskning, forskermobilitet, strategisk forskning og innovation, hvor tværfaglige løsninger og internationalt samarbejde er i højsædet.
Optimering af processer og selvledelse
Enheden har et stort ønske om at skabe rum for selvledelse i enhedens tre teams, hvor teamet selv kan sætte retning for nye tiltag, ensartet behandling på tværs af Københavns Universitet og forbedret interne arbejdsgange og værktøjer.
Vi tilbyder et trygt og fleksibelt arbejdsmiljø
Det er vigtigt for os, at du trives. Du vil opleve respekt for en sund balance mellem dit privat- og arbejdsliv, og hos os er god energi og gensidig tillid med til at skabe en tryg og produktiv hverdag. Vi har en adgang til kantine, massageordning og andre personalegoder som fx billige udlejningssommerhuse. Du prioriterer selv dine arbejdsopgaver, og der vil være hjælp at hente i dit team eller hos din leder, hvis du har brug for hjælp. Du vil opleve en alsidig hverdag, hvor omstillingsparathed vil gavne dig.
Din arbejdstid er fuldtid eller deltid efter aftale.
Hvem er du?
- Du er god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
- Du er god til at lytte til dig selv og ved, hvordan du skaber arbejdsglæde for dig selv.
- Du er god til at række ud, hvis du har brug for hjælp.
- Du er udadvendt, har en god energi og er god til at skabe tillid.
- Du er cand.jur, cand.merc.jur eller GDPR-kyndig – gerne med erfaring inden for en eller flere af nævnte områder.
Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du kontakte sektionsleder Søren Vitfell Keller på tlf. 91549604 / soke@adm.ku.dk eller juridisk chefkonsulent Christina Swann Westergaard på tlf. 93565163 / csw@adm.ku.dk.
Du ansættes som special- eller chefkonsulent i 37 timer om ugen. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Opstart ønskes den 1. juni eller 1. juli 2025. Vi holder løbende samtaler.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex