Vil du have studiejob i en stor organisation og få værdifuld erfaring med administration, IT og service?
Hos os bliver du en vigtig del af arbejdet med at koordinere afvikling af eksamener. Du vil få praktisk erfaring med drift, logistik og administration i en kompleks organisation – en erfaring, der vil styrke både dit CV og dine fremtidige jobmuligheder.
Om jobbet
Dine primære opgaver vil være:
- Booking og koordinering af tilsynsvagter til CBS’ eksamener
- Administrative driftsopgaver via e-mail og telefon
- Ad hoc-opgaver og support til teamet
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kolleger, eksamenspersonale og flere interne afdelinger på CBS. Derfor er det vigtigt, at du har et skarpt øje for detaljer, kan bevare overblikket og har lyst til at levere god service.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har god tal- og procesforståelse
- Er engageret, fleksibel og kan arbejde selvstændigt
- Har styr på dansk i skrift og tale
- Kan bruge Excel på brugerniveau
- Har 2-3 år tilbage af dit studie
- Motiveres af at være en del af et team og arbejde struktureret
Erfaring med it-systemer eller logistik er en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er lærenem, nysgerrig og klar på at lære nyt!
Vi tilbyder dig:
- En fleksibel arbejdsuge på 15 timer i gennemsnit, tilpasset dit studie (med ekstra fleksibilitet i eksamensperioder)
- En central placering på Frederiksberg (Solbjerg Plads)
- Løn efter statens overenskomst (141-143 kr. i timen) + pension
- Relevant erhvervserfaring i en anerkendt organisation
- Et positivt og hjælpsomt team, der støtter din faglige udvikling
Praktisk:
Ansættelse pr. medio august 2025.
Du skal være aktiv studerende på en videregående uddannelse (universitet, professionshøjskole eller lignende).
Fristen for ansøgning er 25. maj og samtaler afholdes løbende med henblik på at finde den rette kandidat hurtigst muligt. Send derfor gerne din ansøgning snarest.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 25. maj 2025.
Søg online
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-identitet, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex