Kan du få ting til at ske? Har du lyst til at arbejde med at opbygge driften og koncernstyringen af et nyt ministerområde, og trives du med både ansvar og samarbejde? Så er du måske vores nye kontorchef i Koncernstyring og -Økonomi.

Om os
Ministeriet for Grøn Trepart skal gøre Aftale om et Grønt Danmark til virkelighed. Det nye ministerium skal udføre det store implementeringsarbejde, som følger af den politiske aftale. Aftalen udstikker retning for løsningerne på landbrugets klima-, miljø- og naturudfordringer og baner samtidig vejen for en historisk omlægning af det danske areal.

Ministeriet arbejder for at indfri de politiske målsætninger i Aftale om et grønt Danmark. I departementet kommer du til at arbejde med et område med stor samfundsmæssig betydning og bevågenhed og med centrale interessenter. Arealomlægningen af en del af det danske areal, der bruges til at producere fødevarer er en kerneopgave i ministeriet. Omlægningen vil bidrage til et godt vandmiljø, sænke klimabelastningen og samtidig give langt mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.

Dine arbejdsopgaver
Du får sammen med en kontorchefkollega ansvaret for Koncernstyring og -Økonomi. Dit primære ansvar bliver at støtte op om driften af departementet samt løfte den strategisk styring af departementets arbejde.

Arbejdsopgaverne spænder bredt, men kan bl.a. omfatte:

  • Strategisk styring af aktiviteter indenfor Bygningsdrift, Sikkerhed, IT, Indkøb og Intern Service
  • Det departementale tilsyn med og styring af koncernen
  • Tæt dialog med styrelser og nationale og internationale revisionsmyndigheder
  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag til ledelse og minister
  • Ledelse og koordinering på tværs af kontorer og samarbejdspartnere
  • Bidrag til kultur, samarbejde og opbygning af en ny organisation
Kontoret Koncernstyring og -Økonomi
Kontoret har ansvar for styring, planlægning og koordinering på tværs af ministeriet og dets styrelser. Vi er stadig i gang med at strukturere vores sagsgange, og du får en nøglerolle i denne proces og mulighed for at være med til at forme det nye ministerium. Du skal kunne navigere i politiske beslutningsgange og gerne have erfaring med økonomisk styring og analyser.

Kontoret ledes af 2 kontorchefer, hvoraf du vil være den ene. Din kollega vil have ansvar for finanslov, budget og regnskab, mens du vil have ansvar for den departementale styring og tilsyn, bygningsdrift, sikkerhed, indkøb og it. Herudover vil du få ansvaret for færdiggørelse af en igangværende budgetanalyse, der skal sætte de fremadrettede rammer for administration af landbrugsordninger og overvågning og kontrol på landbrugsområdet. Kontoret har 25 medarbejdere, hvoraf du vil få personaleansvaret for 10 medarbejdere.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående akademisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation.

Som kontorchef i Ministeriet for Grøn Treparts departement forventes du at have:

  • Gode analytiske evner og blik for helheder
  • Beslutnings- og eksekveringskraft og overblik i en travl hverdag
  • Klar og præcis formidling – både skriftligt og mundtligt
  • Gode samarbejdsevner
  • Kendskab til centraladministrationen og god forståelse for embedsmandsrollen
Vi tilbyder dig

  • Et meningsfuldt job tæt på den politiske dagsorden
  • Mulighed for at sætte retning og skabe resultater
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Fokus på faglig og personlig udvikling
  • Fleksibilitet i opgaveløsningen
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37).

Der er mulighed for forhandling af individuelt tillæg, åremålstillæg, pensionsordning og engangsvederlag efter indsats og resultater. Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelse kunne ske som tjenestemand.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er departementet, Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Stillingen ønskes besat senest 1. august 2025.

Vil du vide mere
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Christine Aggerstrøm Hansen tlf.: 2482 3450.

Sådan søger du
Du søger stillingen ved at sende os en ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser.

Ansøgningsfristen er senest mandag den 26. maj 2025.

Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 23.

Der kan indgå tests i ansættelsesforløbet.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex