Er du uddannet gartner med stor viden og interesse for planter? Så har vi en spændende stilling ledig som gravermedhjælper i smukke omgivelser ved Højelse og Lellinge Kirker.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med mulighed for vinterhjemsendelse efter eget ønske.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Som gravermedhjælper skal du medvirke ved og selvstændigt udføre følgende opgaver:

  • Hovedsageligt ren- og vedligeholdelse af gravsteder og kirkegårdsarealerne
  • Plantning af årstidens blomster
  • Hækklipning, beskæring og grandækning
  • Anlæg af gravsteder
  • Ren- og vedligeholdelse div. yderområder, arealer omkring præstegården og øvrige grønne områder
  • Praktisk arbejde ved begravelser og bisættelser
  • Rengøring af kirkerne og bygninger på kirkegårdene, herunder toiletter
  • Samt andet forefaldende arbejde
  • Eventuelt også medvirke ved gudstjenester, begravelser, øvrige kirkelige handlinger og kirketjeneste i øvrigt

Vi søger en medarbejder, der:

  • er uddannet gartner
  • har interesse og stor viden inden for grønne fagområde
  • er mødestabil, ansvarsbevidst og samvittighedsfuld
  • har erfaring med brug af små maskiner, som hækkeklipper, græsklipper, mv.
  • har godt humør og en fornemmelse for arbejdets særlige karakter
  • har gode samarbejdsevner, er udadvendt og god til at tale med mennesker
  • vil indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med kirkens øvrige medarbejdere
  • har et positivt forhold til folkekirken
  • har kørekort (B)

Vi tilbyder:

  • en smuk og spændende arbejdsplads
  • en stilling med et godt arbejdsfællesskab
  • mulighed for selvstændighed og udvikling i jobbet
  • samarbejde med gode kolleger, heriblandt graver og den anden gravermedhjælper på kirkegårdene
  • engagerede menighedsrådsmedlemmer

Arbejdet udføres på Højelse Kirkegård, Højelsevej 10A, 4623 Lille Skensved og på Lellinge Kirkegård, Ringstedvej 212, 4600 Køge.

Ansættelsesmyndighed er Højelse-Ølby Menighedsråd, Ølbycenter 79, 4600 Køge.

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælper i øvrige land med gartnerisk uddannelse:

Kr. 329.642 (trin 1)

Kr. 339.431 (trin 2)

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til graver Maz Zielinski på telefonnummer 21292281 eller til kontaktperson Tine Lundtang Hansen på telefonnummer 30291751 hverdage mellem kl. 15 og 18.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7218fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 20. maj.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex