Læsø Kur søger en receptionist

Er du imødekommende, serviceminded og klar til at give vores gæster en fantastisk oplevelse? Så er det dig vi søger.
Læsø Kur er et sæsonpræget wellnesscenter, med øens egen Læsø Salt i fokus. Her tilbyder vi vores gæster en afslappende og helende oplevelse i vores unikke omgivelser. Vi værdsætter personlig service og en atmosfære hvor gæsterne føler sig velkomne og i centrum.


Overordnet søger vi personale som:
•Er positiv, venlig og med et smil på læben.
•Gerne har erfaring med kundeservice.
•Er struktureret, har overblik og kan holde hovedet koldt i travle situationer.
•Taler og forstår dansk, og også gerne behersker engelsk især mundtligt, men også skriftligt.
•Har lyst til at være en del af vores skønne team og bidrage til et positivt arbejdsmiljø.

I din rolle som receptionist i Læsø Kur, vil du være den første vores gæster møder, og derfor er du en vigtig del af deres oplevelse. Der vil være en bred vifte af opgaver, og du vil blandt andet skulle stå for:
•Check-in og præsentation af centret.
•Håndtering af reservationer og booking.
•Besvarelser af telefonopkald og e-mails.
•Vejledning og rådgivning af ydelser, produkter og faciliteter.
•Betjene gæsterne i vores lille café.
•Sørge for at café og centret er præsentabelt.

Hos os får du et spændende og afvekslende job, med mulighed for udvikling og fleksible arbejdstider. Vi ansætter løbende, så trives du i en uformel, men professionel atmosfære, og er du klar til at tage fat, så send os din ansøgning og CV til jfs@saltkur.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex