Smede til site i Fredericia
Vi søger smede med svejsekompetencer til vores site i Fredericia.
Vi leverer til forskellige brancher indenfor bl.a. energi- og forsyningsbranchen samt Power-to-X-industrien, derfor spænder opgaverne også bredt fra rør- til strukturopgaver.
Strukturopgaverne er hovedsageligt i sort og aluminium, mens røropgaverne hovedsageligt i sort og rustfri.
Arbejdsopgaverne vil være på vores site i Fredericia (Crossbridge), hvor du vil indgå i produktionen af struktur- og røropgaver samt ad-hoc opgaver. Der vil også være mulighed for offshoreture samt montageopgaver ved vores kunder. Dine dage vil derfor ikke være ens, og du vil opleve stor alsidighed i dine opgaver.
Om dig
Vi forventer, at du er fleksibel og trives i et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
Derudover er du:
- Udlært smed
- Har erfaring med certifikatsvejsning i enten sorte eller rustfrie materialer
- Har en god tegningsforståelse af struktur og isometriske tegninger
- Er ansvarsbevidst og brænder for smedefaget og det mekaniske arbejde
- Kvalitetsbevidst og sætter en ære i et godt håndværk
- En teamplayer
- Mødestabil og fleksibel mht. opgaver og evt. overarbejde
Før ansættelse som smed vil du skulle aflægge svejseprøver på vores værksted i Esbjerg.
Endvidere forventer vi, at du har §26/§17.
Vi tilbyder
En alsidig og fleksibel stilling i en veletableret virksomhed i løbende udvikling og med fart på. Vores arbejdsmiljø er præget af vækst, faglighed og samarbejde samt en uformel omgangstone. Du kommer til at indgå i en virksomhed af engagerede og kompetente kollegaer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, men der kan forekomme overarbejde. Vi tilbyder attraktiv løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og udvikling af personlige såvel som faglige kompetencer.
Som medarbejder hos SubC vil du opleve en stor grad af fleksibilitet og frihed – hvilket vi også forventer fra dig. Vi gør meget ud af at efteruddanne og dygtiggøre vores smede, så vi hele tiden kan efterleve vores kunders behov.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Coordinator, Line Mathiesen +45 2843 9154 eller Site Manager, Kristoffer Bjerre Hansen +45 2787 9544.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi arbejder målrettet på at finde de rette kandidater til stillingen, hvorfor samtaler afholdes løbende, så tøv endelig ikke med at søge stillingen.
Hvis du er interesseret bedes du sende din ansøgning og CV ved at trykke ’’søg stilling’’ her på siden.
Om SubC Partner
SubC Partner er international leverandør af services, produkter og innovative løsninger til on- og offshore industrien. Vores mål er at tilbyde de mest innovative, fleksible og omkostningseffektive løsninger til at sænke pris på energi. Vi tilbyder en bred vifte indenfor offshore inspektion, installation, reparation og vedligehold såvel som engineering-, fabrikations- og projektledelseskompetencer. Vi er en virksomhed i vækst som vandt Scale-Up Denmark i 2020, og derfor er kåret som virksomheden med landets største vækstpotentiale. Vores organisation er kendetegnet ved en høj grad af holdånd og en flad ledelsesstruktur. Vi beskæftiger 170 af de dygtigste medarbejdere inden for vores område, og vi glæder os til at få endnu flere kompetente og skarpe hoveder med ombord!
Du kan læse mere om SubC Partner på www.subcpartner.com.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex