Magi i børnehøjde – pædagog i barselsvikariat 37 timer ugentligt
I Eventyrhaven er vi fagligt ambitiøse, nysgerrige, undersøgende, meget forskellige, uhøjtidelige og sjove (mener vi selv) – en medarbejdergruppe, som sammen kan rigtig meget og som vil rigtig meget for vores dejlige børn og familier.
Vi er den første ICDP certificerede daginstitution i Danmark, hvilket betyder at relationer, sammen med refleksion og ressourcesyn er det vi står på og forventer, at du som ny kollega er helt med på.
Vi vægter faglighed højt og alle pædagoger har forberedelsestid, som er tilpasset møder og antal af kontaktbørn. Vi arbejder med skabeloner og faste samtaler med alle forældre og forsøger hele tiden at finde en balance mellem skabeloner/rammer og plads til pædagogisk god dømmekraft.
Vi drømmer om en ny kollega, der er vild med pædagogisk arbejde, er god til forældresamarbejde og er en aktiv bidrager til det faglige fællesskab. Derudover er det vigtigt for os, at du er god til at skabe overblik og struktur, har et roligt nervesystem og er fleksibel.
Evt. supplerende oplysninger - se Eventyrhavens hjemmeside
For yderligere oplysninger
kan du kontakte Institutionsleder Thomas Hjortshøj på mobil 22 47 18 84 eller pædagogisk leder Isabella Haagensen på mobil 93 59 54 19.
Vi forventer at modtage ansøgninger, hvor ansøger har forholdt sig aktivt til vores stillingsopslag og vi kan læse i din ansøgning, at du søger stillingen hos os.
Ansøgning vedlagt eksamenspapirer, dokumentation og udtalelser sendes elektronisk via dette opslag.
Ansøgningsfrist
Mandag den 19. maj 2025 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt den 20. maj 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex