Sikkerhedskonsulent til den operative håndtering af bandeexit søges til Sik-kerhedsenheden, Områdekontor Øst, Kriminalforsorgen
Område Sikkerhed Øst (OSI Øst) løser taktiske og operationelle opgaver vedrørende generel sikker-hed og efterretningsvirksomhed, teknisk og personligt sikkerhedsudstyr, organiseret kriminalitet, bandeexit, monitorering af særlige indsatte, indsatser i forhold til ekstremisme, indsatser overfor ulovlige effekter m.m.
Om Jobbet
Som en del af Kriminalforsorgens indsats over for rocker- og bandemedlemmer gennemføres der en målrettet indsats mod indsatte i fængsler og arresthuse, der ønsker at træde ud af uhensigtsmæssige miljøer. Du vil indgå i OSI Øst, hvor du vil blive en del af et hold, som varetager sikkerhedsområdet for Kriminalforsorgens institutioner og matrikler øst for Storebælt.
I din daglige indsats vil du arbejde sammen med øvrige sikkerhedskonsulenter i OSI Øst og exit-medarbejdere i f.eks. fængsler og arrester samt andre fagpersoner i Kriminalforsorgen.
Som en del af Kriminalforsorgens sikkerhedsstrategi er der et stærkt fokus på en styrket efterret-nings- og analysebaseret indsats, hvor der i videst muligt omfang arbejdes målrettet med at indhente data, der kan anvendes til at kvalificere alle aspekter af vores sikkerhedsindsats. Det gælder også arbejdsopgaverne relateret til exitindsats. Du vil således skulle arbejde tæt sammen med enhedens øvrige medarbejdere for at sikre, at arbejdsopgaverne omkring exit gennemføres i henhold til gæl-dende retningslinjer og vejledninger.
Arbejdsopgaverne omfatter primært:
- Afholdelse af visitationssamtaler med klienter og vurdering af motivation og egnethed for exit
- Dokumentation af iværksatte tiltag, administrative opgaver samt koordineringsansvar
- Tæt koordinering af konkrete indsatser med Kriminalforsorgens andre fagenheder, fængsler og arrester samt politiet og kommuner
- Matchning af klienter med mentorer, indgåelse af mentoraftaler og håndtering af mentorkorps
- Opkvalificering og understøttelse af personale, samt mentorer
- Fortsat udvikling af indsatserne og deltagelse i projektarbejde
Din baggrund:
- Du har erfaring, gerne på myndighedsniveau med arbejde omkring organiseret kriminalitet
- Du kan have erfaring med tilrettelæggelse af handleplaner, herunder samarbejde med kommuna-le myndigheder, politi og Kriminalforsorgens institutioner i øvrigt
- Du har erfaring med håndtering af rockere og bandemedlemmer, herunder gerne kendskab til det aktuelle konfliktbillede, grupperinger og adfærd i rocker- og bandemiljøet
- Du har erfaringer med at arbejde analytisk, struktureret og metodisk
- Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og denne sikkerhedsgodkendelse skal kunne opretholdes under hele ansættelsen.
- Du har stærke evner i skriftlig og mundtlig kommunikation
- Du har stærke analytiske evner og kritisk sans
- Du er udadvendt, holdspiller og har veludviklede samarbejdsevner
- Du evner at balancere imellem den resocialiserende og den sikkerhedsmæssige indsats, og du forstår at vurdere og løse dine opgaver med sans for begge elementer
- Du tager initiativ og skaber fremdrift.
Vi tilbyder et tværfagligt og åbent arbejdsmiljø, hvor opgaver såvel som arbejdsdage er varierede. Du får engagerede kolleger med kompetencer inden for flere af Kriminalforsorgens områder.
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse og aflønning sker efter relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelses-mæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet samt principperne for Ny løn.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en ugentligt gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingen ønskes besat snarest.
Stillingen kan dog først tiltrædes, når der foreligger en sikkerhedsgodkendelse fra PET.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen for overenskomstansatte.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner for allerede ansatte tjeneste-mænd.
Arbejdsstedet er Områdekontor Øst, Kristineberg 4-6, 2100 København Ø.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Søg stillingen
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er senest d. 15. juni 2025 kl.
Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen den 15. juni uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest den 19. juni 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 26 og 27.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller køre-kort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikker-hedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos sikkerhedschef Claus Oxfeldt på tlf. 5127 3030 eller enhedsleder Lars Bo Jensen på tlf. 7255 4581.
Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fod-lænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrej-secenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex