Viby skoles SFO søger en 0.kl. pædagog på 34t til en fast stilling i vores SFO pr. 1.8 2025
Trives du med at have stor medindflydelses på din pædagogiske hverdag, så vil du passe perfekt hos os!
Vi søger en pædagog, som brænder for fritidspædagogikken og som kan se sig selv i et tæt samarbejdet med skolen. Du sætter gerne dig selv i spil og kan motivere og inspirere en masse fantastiske børn. Du kan måske noget med udeliv, idræt, musik, drama, pædagogisk IT eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du kan være nærværende og tillidsskabende i din relation med børn, forældre og kollegaer.
Du vil blive en del af et 0. kl. årgangsteam, som i kommende skoleår skal arbejde med et nyt tiltag omkring klassedannelse.
I vores personalegruppe er vi forskellige, med stor respekt for hinanden, hinandens kompetencer og hvad vi hver især byder ind med i vores pædagogiske fællesskab i SFO’en. Vi har stor arbejdsglæde, som også kan ses på den høje score i forældretilfredshedsundersøgelsen.
Viby skoles SFO er en del af en mindre folkeskole, med stor mangfoldighed. Hos os kender vi alle hinanden, uanset om du går i 0.kl. eller 3. kl.
Vi er en funktions opdelt SFO, med nogle dejlige rammer. Vi har bl.a. LEGO, lege og KREA-rum. Vi har udeværksted, bålplads, kunstgræsbanen og hal. Vi har pt. ca. 200 børn i SFO, fordelt på 0. – 3. årgang og 3 specialklasser.
Vi deler lokaler med skolen, hvor vi i fællesskab ønsker at skabe de bedste rammer for børnenes leg og læring, om det er i skoletiden eller i fritiden.
Vi har en ugentlig udedag, hvor alle børn og voksne er ude, og alle aktiviteter foregår i uderummet omkring SFO.
Hver mandag har vi klasse/årgangsdag. Her er der god mulighed for at planlægge aktiviteter ud fra hvad klassen/årgangen er optaget af, samt tage på ture i nærområdet.
I SFO er de fleste aktiviteter aldersintegreret. Vi tror på at de ældre børn kan være gode rollemodeller for de yngre børn. Vi mener at alle børn har noget at byde ind med til fællesskabet, og at børn gør det rigtige, hvis de kan.
Vi er en SFO og Skole med mange traditioner i løbet af året, som alle er traditioner personalet, børn og forældre ser frem til.
Vi åbner hver morgen SFO fra 6:30 – 7:50 og SFO lukker kl. 17:00 tirsdag – torsdag, og mandag og fredag kl. 16:30.
Har ovenstående vagt din interesse? Så send os din ansøgning, senest d. 26.5.25, ønsker du at høre mere om Viby skoles SFO kan du kontakte fritidspædagogisk leder Rikke Myhlendorph Larsen på tlf. nr. 21 38 58 82 eller på mail mlri@aarhus.dk.
Samtaler vil blive afholdt i uge 23.
Viby Skole er en attraktiv kommunal, moderne og veldrevet folkeskole beliggende ved Viby Torv og kirke. Skolen er grundlagt i 1905. Skolen har to spor på de fleste årgange fra børnehaveklasse til og med 9. klasse, derudover har vi 6 specialklasser. Afd. I består af 0.-5. årg., hvor vi fra 1. august vil have to børnehaveklasser, to 1. klasser, to 2. klasser, to 3. klasse, en 4. klasse, to 5. klasser samt to specialklasser en 1.klasse, en 2.-3. klasse og to 3.-4. klasser. Skolen fremstår, trods sin alder, tidssvarende, da skolen gennemgik en større renovering i 2018/19. Viby Skole har høj social kapital, samt en lav udskiftningsfrekvens blandt personalet. Der er en god forældreopbakning og involvering.
Læs om #DetViGør Aarhus kommune
Skole og fritid: https://detvigoer.aarhus.dk/skole-og-fritid/
Stærkere læringsfællesskaber: https://detvigoer.aarhus.dk/staerkere-laeringsfaellesskaber/
Ledelse: https://detvigoer.aarhus.dk/andet-vi-goer/ledelse/
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex