Barselsvikar for dagtilbudsleder i mindre vuggestue i Virum
Om vuggestuen
Villa Furesø er en veletableret vuggestue, der er normeret til 36 børn. Der har for nylig været en renovering, så de fysiske rammer er indbydende og lægger op til leg og læring, og så ligger vuggestuen tæt på skøn natur med Furesøen tæt på. Der er en høj andel af pædagoger i huset, en souschef, som du kommer til at samarbejde med samt en engageret forældregruppe.
Du bliver leder for 11 dedikerede medarbejdere, hvor samarbejde og arbejdsglæde afspejler tilgangen til opgaven med børnene. Det er en personalegruppe, der er stolte af deres vuggestue, og åbne overfor faglig udvikling gennem fælles refleksioner.
Medarbejderne i Vuggestuen Villa Furesø har følgende ønsker til dig som barselsvikar:
- Uddannet pædagog og brænder for vuggestuelivet.
- Nærværende og anerkendende samt en holdspiller.
- Du tager udvikling, trivsel og personalet alvorligt.
- Du har lyst til - sammen med os - at lykkes med det gode forældresamarbejde.
- Du er synlig og tilgængelig i din ledelsesstil, også når du er til møde eller arbejder hjemme.
- En anerkendende tilgang og vil inddrage medarbejderne i beslutninger, når det er relevant
- Du er tillidsfuld og en dygtig relationsarbejder
- Du sikrer faglig sparring på stuemøder, og fastholde at de bliver afholdt systematisk.
I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi et højt fagligt ambitionsniveau på dagtilbudsområdet. Faglig ledelse er en prioritet, og derfor søger vi en faglig stærk og nærværende leder, der kan understøtte den gode faglige retning og arbejde evidensbaseret. Du skal også kunne inddrage, guide og lede medarbejderne samt aktivt gøre brug af dygtige og kompetente kræfter i dagtilbuddet, netværket og blandt de understøttende funktioner i såvel PPR som i det tværfaglige samarbejde.
Det fælles faglige ståsted på dagtilbudsområdet tager afsæt i en pædagogisk metodekuffert med redskaber, der er udviklet på baggrund af evidens, og som består af:
- SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer) til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer
- Trivselsguiden; som er et redskab, der er med til at sikre tidlig opsporing og børns trivsel
- Kvalitetsguiden, som et redskab til at undersøge og reflektere over kvaliteten af læringsmiljøerne
- Evalueringscirklen til refleksion og evaluering af den pædagogiske praksis
- Sprog i samspil som er det nyeste redskab, vi netop er ved at implementere, og som skal være med til at højne de sproglige læringsmiljøer
På hele dagtilbudsområdet inklusiv PPR er vi i gang med en større og spændende bevægelse mod ’Et samlet dagtilbudsområde – der kan mere for flere børn’, og den proces får du mulighed for at være en del af. Du vil komme til at stå for processer og implementering i vuggestuen af de fælles faglige tiltag og mindset.
I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi forpligtende netværksledelse, hvilket betyder, at der er et ledelsesteam i form af leder og souschef i alle vores dagtilbud. Det er forventningen, at leder og souschef indgår i et loyalt sparringsfællesskab, og at souschefen inddrages i ledelsesmæssige beslutninger. Som leder varetager du det ledelsesmæssige- og økonomiske ansvar og samarbejder med en engageret forældrebestyrelse og indgår samtidig i et netværk med 10 andre dagtilbud om fælles ansvarsopgaver. Dvs. at du som leder skal kunne indgå i det forpligtende samarbejde med netværkets øvrige ledere. På kommunens hjemmeside kan du læse mere om, hvad forpligtende netværksledelse er; https://dagtilbud.ltk.dk/paedagogik/forpligtende-netvaerksledelse
Ved alle ansættelser af dagtilbudsledere kobles en mentor på fra ledernetværket i de første 6 måneder. Det gælder naturligvis også i dette barselvikariat, så du kan komme godt fra start.
Kommunens leder- og medarbejdergrundlag
For alle ansatte i kommunen gør det sig gældende, at vi har et fælles leder- og medarbejdergrundlag, hvor tilgange til arbejdet og forventninger til hinanden er beskrevet. Vi arbejder bl.a. systematisk, lader os inspirere af hinandens gode praksis, evidens og andres erfaringer. Vi søger at have et helhedsperspektiv, og derfor arbejder vi sammen på tværs af centre, når det giver mening.
Formelle krav:
- Du skal være pædagoguddannet, og det er et plus, hvis du har ledelseserfaring, men det er ikke en nødvendighed.
- Kan arbejde med IT, økonomistyring og administration som en naturlig del af jobbet
Som du kan læse, kan vi tilbyde en spændende ledelsesmæssig udviklingsopgave, hvor du samtidig bliver en del af et godt ledernetværk i en kommune med fokus på pædagogisk kvalitet.
Praktiske informationer:
Vi skal have din ansøgning, CV og eksamensbevis sendt elektronisk, hvor du uddyber din motivation for netop at søge denne stilling.
Du er meget velkommen til at få en rundvisning og møde nogle af medarbejderne. Kontakt gerne souschef Sidse Michelsen på tlf. 29 43 22 58 og aftal nærmere.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller andet kan du ringe til faglig leder Katrine Fischer Hansen på tlf. 21 13 25 49 eller chefkonsulent Anita Esbjerg på tlf. 21 59 87 17.
Der vil være 2 samtalerunder, som afholdes hhv. d. 2. juni og 10. juni 2025.
Ansøgningsfrist d. 25. maj 2025 kl. 23.59.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex