ERFAREN LÆRER SØGES TIL 10. KLASSE PÅ ELBÆK EFTERSKOLE
Vi søger en initiativrig og fagligt velfunderet lærer til at undervise i engelsk i 10. klasse på Elbæk Efterskole. Du brænder for dit fag og kan tænde unge mennesker - og så har du lyst til engageret at arbejde med 15-17-årige i en pulserende efterskolehverdag.
DU HAR KVALIFIKATIONER OG LYST TIL:
- at undervise i engelsk i 10. klasse
- at undervise i et andet boglig fag i 10. klasse
- at undervise i et bredt udvalg af vores valgfag - fortæl os, hvad du kan og vil
- være et voksent forbillede for unge mennesker
- at indgå i aften- og weekendtilsyn med arbejdsglæde og ansvarlighed
- at være Efterskolelærer med stort E
DET ER EN FORDEL, HVIS:
- du udover engelsk også kan undervise i dansk i 10. klasse
- du har erfaring med Anderledes 10. / Projektklasse / 10. klasse med projektledelse. Og du vil være med til at sætte retning for og udvikle vores 10. klasse, så vi står klar til en fremtid uden prøver fra 2030
- du har erfaring med NGO-/ulandsarbejde og har lyst til at være med til at arbejde med, hvordan vi på relevant vis kan sætte vores venskabsskole Esuubi i Uganda i spil overfor eleverne
- du kan spille et instrument og vil spille til vores fællessamlinger
Elbæk Efterskole er en grundtvigansk efterskole med 153 elever, og vi lægger vægt på at være en bredtfavnende efterskole med fortælling, sang, musik, fællesoplevelser, idræt og gymnastik.
Skolen er velholdt og med gode idrætsfaciliteter. Den ligger naturskønt mellem Horsens og Odder. Vi er en skole med stolte traditioner, men vi vægter også fornyelse og udvikling, så vi følger med tiden. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til støtte, hygge og gode grin mellem kolleger.
Vi er en boglig efterskole, hvor vi vægter det faglige niveau, og hvor lærerne er ambitiøse med deres undervisning. Alle vores elever går i 10. klasse, hvor fysik-kemi og tysk er obligatoriske fag for eleverne. Elever har desuden gymnastik som en fast del af skemaet. Herudover tilbyder vi en bred vifte af valgfag, som eleverne kan tilpasse deres eget skema ud fra.
ANSØG SENEST 20. MAJ
Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation med tiltrædelse d. 1. august 2025.
Du kan læse mere om skolen på elbaek-efterskole.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mette Kjærsgaard på me@elbaekefterskole.dk eller 75 66 90 57
Ansøgning sendes senest 20. maj 2025 via webdrop på vores hjemmeside.
Gå direkte til webdrop via dette link eller find det på vores hjemmeside:
elbaek-efterskole.dk → Praktiske informationer → Kontakt → Webdrop
Vi afholder samtaler 23. maj i dagtimerne.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex