Da den ene af vores erfarne konsulenter har valgt at gå på pension, søger vi en ny kollega, som skal indgå i det spændende arbejde med løbende udvikling af centret og de faglige indsatser. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. august 2025.

Om jobbet:
Som udviklingskonsulent i Center for Forebyggelse og Rehabilitering får du til opgave at understøtte den daglige drift og bidrage til, at vi lykkes med at nå vores mål. Center for Forebyggelse og Rehabilitering dækker såvel beskæftigelsesrettede som sociale indsatser. Alle afdelinger arbejder med udsatte borgere, hvor vi fagligt arbejder med at understøtte borgernes handlekraft og mestring af eget liv trods udfordringer. Vi har i vores driftsområde Job, Udsatte og Socialpsykiatri strategiske hjørnesten, vi som center forfølger: Job som virkningsfuld social indsats, Mestring af eget liv, Samarbejde og Koblingskompetencer samt Forebyggelse og rettidighed. Derudover vægter vi dokumentation og flow i vores indsatser.

Du vil som udviklingskonsulent indgå i et tæt samarbejde med centerchefen, dennes stedfortræder og den anden udviklingskonsulent, bl.a. på ugentlige stabsmøder.

Der vil være tale om brede opgaver som f.eks.:

  • Understøttelse af den faglige udvikling af centret
  • Bidrage med analyser af data
  • Igangsættelse, facilitering, koordinering og opfølgning på forskellige processer / arbejdsgrupper / strategier
  • Bistå med udarbejdelse af centrets udviklingsplaner
  • Betjening af mødefora, indkaldelser, udarbejde dagsordener, skrive referat mm.
  • Udarbejdelse af skriftlige notater samt andre ad hoc-opgaver
  • Indgå i planlægning og afholdelse af temadage på centerniveau
  • Indgå i udviklingsprocesser i de enkelte afdelinger efter behov med f.eks. sparring til afdelingslederen og bistå ved personalemøder/temaarrangementer

Din profil:

  • Du skal kunne håndtere forskelligartede opgaver og have mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Du har gerne erfaring med projektarbejde / projektstyring
  • Du har forståelse for og kan danne dig overblik over diverse fag- og IT-systemer, kan analysere data og være med til at identificere, hvor vi evt. kan gøre noget smartere
  • Du er en tydelig kommunikator mundtligt og skriftligt
  • Gerne erfaring som proceskonsulent og med at iværksætte og følge op på udviklingsprocesser
  • Du er en kompetent sparringspartner
  • Er team-orienteret, men trives også med at gribe og løbe med opgaver selv, inkl. administrative og praktiske opgaver
  • Gerne erfaring fra en kommunal forvaltning, evt. med relevant socialfaglig viden

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde en arbejdsplads:

  • I et veldrevet center, hvor der altid er gang i forskellige processer på centerniveau og i afdelingerne med mulighed for at bringe dine brede kompetencer i spil
  • Med et godt arbejdsmiljø, engagerede medarbejdere og et stærkt lederteam
  • Med mulighed for faglig udvikling samt mulighed for selv at byde ind i forhold til opgaveporteføljen
  • Med mulighed for supervision sammen med andre konsulenter i forvaltningen
  • Med kantine i kælderen og frisk kommune-kaffe ad libitum

I dagligdagen får du kontorplads i et alsidigt hus i Nørre Allé i centrum af Aarhus. Her kommer du til at sidde dør om dør med den anden udviklingskonsulent og centerchefen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ida Balling Sørensen på telefon +4541854492, (dog ikke i perioden 21. maj – 6. juni) eller udviklingskonsulent Pernille Bräuner på tlf. 87133437.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 16-06-2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26-06-2025

Om os
Job, Udsatte og Socialpsykiatri
Driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri (JUS) varetager sociale og beskæftigelsesrettede indsatser for voksne, hvis primære udfordring ikke er ledighed men sindslidelse, social udsathed (hjemløshed, misbrug) mv. Driftsområdet arbejder recovery-orienteret, dvs. med en tro på, at alle kan komme sig eller udvikle sig. Der er ca. 930 medarbejdere i JUS (læs mere Job, Udsatte og Socialpsykiatri (aarhus.dk))

Center for Forebyggelse og Rehabilitering
Center for Forebyggelse og Rehabilitering dækker såvel jobrettede som sociale indsatser efter henholdsvis Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats og Serviceloven. De 7 afdelinger løser forskellige opgaver, de 6 med borgerrettede indsatser (Åben Fleksibel Rådgivning, Psykiatriens Hus, Rehabiliteringsforløb, Kultur- og kontaktsted Kragelund, Ressourceforløb og Værkstedet Rørdrumvej), den syvende med sekretariatsfunktioner. Læs gerne mere for at få et billede af os: Center for Forebyggelse og Rehabilitering

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

16-06-2025

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex