I Bøgely har vi vores ældste børn samlet i en pavillon som står for sig selv på legepladsen. Det har den gjort i over 10 år og det bliver den ved med. Antallet af børn som går i Ørnen/storbørnsgruppen er årgangsafhængig. Det næste år vil der være 18 børn. I det ”store hus” har vi 2 børnehavegruppe med vores 3-4 årige, hvor vi har ledige stillinger.

Der skal ro på

Vi tror ikke på, at travle voksne er godt for nogen. Vi arbejder bevidst med at trække tempoet ud af hverdagen. Vi har gennem de sidste 5 år haft et særligt fokus på hvordan vi gør det. Vi har arbejdet med mindfulness, med low arousel, naturpædagogik og i år er vi optaget af langsom pædagogik. Alle ting som er med til at gøre os klogere på hvordan vi kan være nærværende og empatiske voksne.

I Bøgely ser vi verden fra barnets perspektiv. Det er vigtigt for at dagligdagen giver mening for børnene og for at barnet kan føle sig forstået og anerkendt. Vi skaber rammerne for god leg, både ved at frede legen og sætte lege i gang, ligesom vi dyrker legerelationer og guider på sidelinjen.

Vi løfter opgaven sammen

Vi lægger stor vægt på, at vi er én enhed. Vi har traditioner som understøtter fællesskabet. Et fællesskab som både børn, forældre og personale er en aktiv del af. Det betyder også at vi har øje for hinanden, og alle er med til at løfte de opgaver der er i Bøgely. Ingen efterlades alene. Det er vigtigt at man kan møde tryg på arbejde og ved at vi er sammen om at få hverdagen til at fungere. Vi har med andre ord høj psykologisk tryghed.

Naturen lige udenfor lågen

Bøgely ligger med egen låge indtil Hareskoven, hvorfor vi ofte er i skoven og lege. Skoven er en naturlig forlængelse af vores legeplads, hvilket betyder at vores børn leger lige godt om de er inde på stuen, ude på legepladsen eller ude i skoven. Vi er optaget af at give børnene et bæredygtigt forhold til vores omgivende miljø.

Bøgely fra et forældreperspektiv

”Jeg møder udelukkende voksne der ser børn i øjenhøjde. Tonen omkring børnene er enormt rummelig og respektfuld. Der bliver taget mange initiativer der skal fremme børnenes udviklingen og deres forståelse af verden. Bøgely giver rum og plads til deres fantasi og leg. Bøgely handler om kontinuerligt at fremme børnenes og personalets velbefindende. Jeg kunne ikke have givet mine børn en bedre daglig base end Bøgely.”

”Som forældre til nu tredje barn i Bøgely har det mine allerbedste anbefalinger. Stemningen i huset er så rar, og jeg oplever at personalet på tværs af stuerne hygger sig både sammen og med børnene. Udeområderne er fantastiske, og det er så skønt at skoven lige uden for lågen bliver brugt flittigt. Ingen tvivl om at her er en magisk verden, hvor fantasien får frit spil for børnene. Det er simpelthen bare et trygt og dejligt sted at aflevere sine børn.”

Hvad ønsker vi

Vi ønsker en ny kollega, der som os, ønsker at give børnene i Bøgely en tryg og udfordrende hverdag, omgivet af omsorgsfulde, empatiske og glade voksne. Vi har en ledig stilling i vores storbørnsgruppe på 32 timer, et barselsvikariat, 33 timer, med start 26. juni hos de 3-4 årige, hvor vi også har en ledig pædagog stilling.

Kom gerne på besøg

Du er meget velkommen til at besøg os, eller ringe for at høre mere på 72 16 46 22, hvor dagtilbudsleder Annette gerne fortæller.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Samtaler holdes løbende.

Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpæd

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex