Vi har en lille bynær kirkegård med mange besøgende og vægter, at holde gravsteder og
fællesarealer pæne og imødekommende. Da vi har valgt at tage driften af Benløse kirkegård hjem efter
tidligere samarbejdsaftale med et andet sogn, søger vi en dedikeret gravermedhjælper på
gennemsnitlig 24 timer pr. uge med fleksibel deltidsansættelse.
Dagligt har vi mange besøgende på kirkegården og der må derfor forventes kontakt med pårørende
og besøgende.
Vi har inden for de seneste år skiftet alle gravstedshække og arbejder fortsat på at udvikle
kirkegården. Vi har ydermere planer om at udvide blandt andet vores plænestensområde.
Vi forestiller os, at du har en stor interesse i at gøre Benløse kirkegård et rart sted at komme.
Sammen med dine kollegaer bidrager du aktivt i et godt samarbejde og arbejdsmiljø. Du er god til at
møde mennesker i livets forskellige faser og udviser venlighed og imødekommenhed overfor
kirkens - og kirkegårdens brugere.


Som gravermedhjælper kommer du bl.a. til at varetage følgende opgaver:

  • Daglig drift og vedligehold af vores kirkegård, kirkens udenomsarealer, samt pasning af
    have og gårdsplads ved præsteboligen
  • Have kontakt med og vejlede kirkens og kirkegårdens brugere
  • Lettere pedellignende opgaver med alle bygninger tilhørende kirken
  • Kirketjeneste, kun som afløsning ved fast kirketjeners fravær. Afløsningen sker i samarbejde
    med graveren
  • Passe og efterse kirkegårdens og kirkens værktøj og maskiner
  • Er vikar for graveren under dennes fridage og ferier


Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til og erfaring indenfor det grønne område, gerne med relevant uddannelse
  • Er selvstændig og kan tilrettelægge dine opgaver bedst muligt. Tilrettelæggelsen sker i
    samarbejde med graveren
  • Er imødekommende og har en god omgangstone med kollegaer og brugere af kirken og
    kirkegården
  • Har en positiv tilgang til arbejdet og derigennem er med til at sikre et godt arbejdsmiljø.
  • Forstår vigtigheden af at være en del af et mindre team, hvor alle er afhængige af hinanden
  • Er indstillet på fleksible arbejdstider både i hverdagen, weekender og på helligdage


Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med et godt samarbejde, hvor den enkeltes trivsel og arbejdsglæde vægtes
    højt
  • Et job med høj grad af frihed under ansvar
  • Et godt arbejdsmiljø med aktive og engagerede kollegaer og menighedsråd
  • Et godt kollegialt samarbejde med sognets to præster, kirketjener, organist, kordegn og kirkesanger


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte:
Kirkeværge Herdis Petersen (29 44 16 34)
Sognepræst Helene Drejer Lund (29 26 25 39)

Ansøgning med relevante bilag sendes til Benløse sogns menighedsråd på mail
7364fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag d. 26. maj 2025 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler finder sted i sidste halvdel af juni.

Der gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet referencer og at der er 3 måneders prøvetid.
Desuden gøres opmærksom på, at der også søges en graver pr. 01.09.2025.

Ansættelse og aflønning sker efter ny overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde
indgået mellem Kirkeministeriet og Faglig Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på
www.folkekirkenspersonale.dk.
Den årlige løn i nutidskroner for en fuldtidsstilling udgør for gravermedhjælpere pr. 1. april 2025:
Uden gartnerisk uddannelse:
284.768,49 kr. (trin 1) og 292.719,49 kr. (trin 2)
Med gartnerisk uddannelse:
326.951,44 kr. (trin 1) og 336.740,98 kr. (trin 2)
Der sker aflønning på månedsbasis.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex