Projektleder til byggesager og projektledelse i Campusudvikling på SDU – Teknisk Service
SDU oplever netop nu en stigning i antallet af nye byggerier, og har derfor brug for at styrke afdelingen Campusudvikling med flere medarbejdere. Du vil blive en del af et team med 5-6 erfarne projektledere, der samlet set dækker et bredt vidensområde indenfor byggeriets processer. Tilgangen af byggeopgaver sker som følge af en strategisk satsning på tværgående og regionale samarbejder, der både sætter spor i Odense og Jylland. Udviklingen omhandler ikke kun kontor og undervisningsfaciliteter, men også højt specialiserede områder til fx AI, robot- og sundhedsteknologier, laboratorier og innovationsmiljøer.
Vi søger derfor 2 nye medarbejdere til Campusudvikling, hvoraf dette er den ene. Den anden stilling er opslået som en projektleder til byggesager og procesledelse.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor balancen mellem arbejde og privatliv prioriteres højt, og hvor vi særligt vægter værdier som loyalitet, vilje til dialog og varetagelse af SDU’s fælles bedste.
Om os
I Teknisk Service servicerer, udvikler, drifter og vedligeholder vi et areal på ca. 300.000 m² (netto) med høj arkitektonisk kvalitet. Vores bygninger anvendes til undervisning, forskning og formidling. Størstedelen af bygningerne er ejet af Bygningsstyrelsen (BYGST), som oftest også optræder som bygherre. Sammen med 85 kollegaer i Teknisk Service, med meget forskellige fagligheder, skaber vi rammerne for et miljø, der udvikler og skaber værdi for samfundet. Ud over kollegaerne i Teknisk Service vil du have stor berøringsflade med forskere, undervisere administrativt personale, studerende og eksterne samarbejdspartnere som BYGST, rådgivere og entreprenører.
Vi forventer af dig at:
- Du har en relevant byggefaglig uddannelse, som fx bygningskonstruktør, arkitekt eller bygningsingeniør med erfaring fra byggerier og bygherrerådgivning, gerne i politisk styrede organisationer.
- Du på det personlige plan er dialogorienteret med fokus på det gode samarbejde. Du nyder at kommunikere med mange forskellige mennesker og tror på at vi som team gør hinanden bedre i den fælles opgaveløsning.
- Du med din personlighed og kompetencer komplimenterer teamet med en åben tilgang til udvikling.
- Du er analytisk stærk og kan navigere projekter igennem komplekse politiske beslutningsstrukturer.
Jobbeskrivelse
Som SDU’s projektleder på byggeprojekter, referer du til afdelingschefen for Campusudvikling. Du vil arbejde med følgende arbejdsområder:
- Behovsafdækning, fx gennem udarbejdelse af byggeprogrammer.
- Forberedelse af byggesagens udførelse med fx BYGST.
- Daglig kontakt til BYGST, rådgivere og udførende under byggeriets planlægning og udførelse.
- Beskyttelse af projektets mål og driftens interesser.
- Ansvarlig for modtagelse af projektet og overgang til drift.
- Bistå i løbende opgaver som fx faglig bistand, formidling, kunst, idéoplæg m.v.
Vi tilbyder
- Et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med et stærkt fællesskab, høj faglighed og hvor det er sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde.
- Fagligt udfordrende projekter hvor kompleksiteten ofte er høj.
- En udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi skaber rammerne for fremtidens viden.
- Et job med stort ansvar, hvor du får afgørende indflydelse på både projekterne og deres eksekvering.
- Gode muligheder for faglig udvikling gennem efter- og videreuddannelse
Yderligere information
Kontakt afdelingschef Martin Hansen på tlf. 6172 7264 eller mhan@sdu.dk for mere information.
Personlighedstest og referencer
Da det er vigtigt for os at du passer godt ind i gruppen, vil personlighedstest indgå som en del af rekrutteringsprocessen. Referencer fra tidligere arbejdsrelationer vægter højt.
Ansøgningsfrist: 26. maj 2025 kl. 23.59.59.
Samtaler: Uge 24/25
Startdato: 1. august 2025 eller snarest muligt.
Stillingen er 37 timer, og arbejdsstedet er Campusvej 55, 5230 Odense M med mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Ansættelse finder sted efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om Syddansk Universitet
Syddansk Universitet (SDU) er et af Danmarks største universiteter med omkring 27.000 studerende og 3.800 ansatte og har campusser i flere byer, herunder Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse, København og snart også Vejle. Vi tilbyder en bred vifte af uddannelser inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og ingeniørvidenskab.
SDU er et universitet i international klasse, drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler og skaber værdi for samfundet.
Kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex