Tilkaldevikarer og sommerferieafløsere til at hjælpe med os med varer, post, linned og uniformer på et af landets største sygehuse Er du serviceminded, fysisk robust og klar til et alsidigt job i en vigtig funktion? Forsyning i Logistikafdelingen søger engagerede tilkaldevikarer og sommerferieafløsere til at hjælpe med varehåndtering, postture samt udlevering og på-pladslægning af linned og uniformer på sygehuset. Kan du arbejde hele juni, juli og august er det måske dig vi leder efter.

Om jobbet

Du bliver en del af et dynamisk team, der sikrer, at sygehusets afdelinger altid har de fornødne forsyninger. I oplæringsperioden, ferier og på helligdage vil du have faste timer, og derudover kan du blive tilbudt vagter ved sygdom og akutte fravær blandt vores faste personale.

Dine arbejdsopgaver afhænger af behovet og kan omfatte:

  • Bestilling og på-pladslægning af varer på afdelingerne
  • Levering og afhentning af post
  • Opfyldning af linned og patienttøj i linneddepoter
  • Opfyldning af uniformer i uniformsdepoter
Om os

Forsyning består af ca. 150 engagerede medarbejdere og er en del af Logistikafdelingen. Vi arbejder hver dag for at understøtte sygehusets drift med vigtige forsyningsopgaver. Vil du vide mere? Besøg vores LinkedIn eller se mere på vores hjemmeside.

Vi søger dig, der...

  • Er serviceorienteret og møder dine kollegaer med et smil
  • Kan lide fysisk arbejde med mange skridt og løft i løbet af en arbejdsdag
  • Er fleksibel og kan arbejde i ferieperioder og på helligdage
  • Er ansvarsbevidst og omhyggelig
Vi tilbyder

  • Grundig oplæring, så du føler dig klædt på til jobbet
  • En varieret arbejdsdag, hvor du kommer rundt på hele sygehuset
  • Gode kollegaer, der vægter arbejdsmiljø og trivsel højt
  • Personalegoder som sociale arrangementer, fitnessmuligheder og massageklub
Ansøgning og ansættelse

  • Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 14/5-2025
  • Arbejdstiden ligger orimært i hverdage mellem kl. 05:00 og 15:00
  • Løn i henhold til overenskomst
Vil du vide mere? Kontakt funktionsleder Søren Capion Hansen på Soeren.Capion.Hansen@rsyd.dk (Bemærk: Ansøgninger og CV modtages ikke på denne mail).

Vi ser frem til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex