Laborantpraktikant til det molekylære virusberedskab i Virus PCR, Afdelingen for Virologi og Mikrobiologisk Beredskab Special...
Om afdelingen for Virologi og Mikrobiologisk Beredskab
Virus-PCR er en del af Afdeling for Virologi og Mikrobiologisk Beredskab (VMB), som er en del af det Diagnostiske Infektionsberedskab på SSI og består af ca. 140 medarbejdere. Afdelingen er nationalt referencelaboratorie for virologisk og molekylær bakteriologisk diagnostik, overvågning og beredskab i Danmark, samt internationalt kontaktpunkt til ECDC og WHO for det virologiske område.
Om Virus-PCR
Virus-PCR udgør sammen med Bakterie-PCR afdelingens PCR-sektion. Virus-PCR består af 15 laboranter som er en del af det nationale beredskab vedrørende henholdsvis humane virus (f.eks. Ebola virus, mpox, zoonotisk influenza), veterinære virus (f.eks. fugleinfluenza og PRRSV) og analyse af spildevandsprøver til overvågning af bl.a. SARS-CoV-2. Begge afsnit arbejder tæt sammen med PCR-sektionens 10 tilknyttede akademikere.
I PCR-sektionen har vi samlet PCR-diagnostik, overvågning og beredskab for mikrobiologiske infektioner, herunder bakterie-, parasit-, svampe- og virus infektioner. VMB har fokus på modernisering og digitalisering af analyser og flow med mulighed for opskalering ved beredskabs behov.
Til analyserne anvender vi pipetterings- og ekstraktionsrobotter som eksempelvis Hamilton Starlet, Vantage, MagNA Pure 96 og QIAcube til ekstraktion af RNA/DNA i laboratoriets automatiserede prøveflow. Virus DNA/RNA opformeres og analyseres vha. real-time PCR – og besvarelsen af prøverne sker via elektroniske overførsler vha. excel-baserede programmer til SSI´s LIMS system (Sunquest). Laboratoriet deltager endvidere i driften af afdelingens cellelaboratorium, samt udfører forskellige projekter i samarbejde med de øvrige faglaboratorier i afdelingen.
Din hverdag hos os
Som elev kommer du til at:
- Blive oplært i en række af laboratories metoder og analyser.
- Selvstændigt at stå for gennemførelsen af opgaver i rutinedriften.
- Deltage i modtagelse og forberedelse af laboratoriets prøver.
- Besøge nogle af afdelingens øvrige laboratorier.
- Udføre et projekt inden for emnet ”Diagnostik af virus vha. molekylærbiologiske teknikker” i samarbejde med en af akademikerne i sektionen.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du skal have afsluttet den teoretiske del af din uddannelse, så du kan starte din praktikperiode fra 1. september 2025.
Som person er du samarbejdsorienteret. Du har fokus på præcision og nøjagtighed i dit arbejde samtidigt med at du kan arbejde hurtigt og effektivt. Desuden er du selvstændig og motiveres af at gøre en forskel for andre.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, sparring, arbejdsglæde og respekt for hinanden er nøgleord.
SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.
Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause og flekstidsaftale.
På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbane og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro).
Mød en tidligere laborantpraktikant fra en anden afdeling, og læs mere om, hvordan han oplevede sin tid på SSI.
Om ansættelsen
Du vil blive ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. laboranter.
Er du fyldt 25 år, når du starter som praktikant, aflønnes du med voksenelevløn.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Afsnitsleder Esben Mørk Hartmann (Virus PCR) på tlf. 3268 3145.
Ansøgning
Klik på "Søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit SV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23.
Vi ser frem til at gøre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex