Caterelev med nysgerrighed og passion søges til Kantinen på Campus Aarhus C, VIA University College
VIA University College, Kantinen på Campus Aarhus C søger en engageret elev til gastronomuddannelsen – smørrebrød og catering. Du kommer til at lære at have et godt overblik, tage ansvar og kunne styre den afdeling, du er i. Derudover skal du kunne sætte en ære i at servere hjemmelavet mad til studievenlige priser.
Du har et bæredygtigt fokus, og et økologisk mindset og du sætter en ære i at arbejde aktivt for at mindske madspild. Dit engagement i uddannelsen skal ses ved, at du har lyst til at dele gode idéer, samt suger til dig, når du selv har mulighed for at opnå ny viden.
På VIA University College har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og at sætte vores studerende i centrum. De studerende skal føle sig velkomne og inddrages i alt, hvad der har med deres uddannelse og studieliv at gøre. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Vi er løbende i dialog med de studerende rundt om buffeten i kantinen, og har dialogmøder med de studerende. Dette gør vi for at sikre, at det måltid, vi serverer for de studerende, falder i deres smag, og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.
Kantinen på Campus Aarhus C laver mad til studerende på ni uddannelser, gæster og personale; i alt ca. 7.000 studerende og ca. 500 medarbejdere.
I kantinen er vi 16 medarbejdere med forskellig baggrund.
Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer med udgangspunkt i bæredygtighed og brug af friske, delvis økologiske råvarer. Vi skal skabe god stemning omkring maden, og vi vil gerne overraske vores kunder samtidig med, at vi lever op til de officielle anbefalinger på området. Vi arbejder målrettet på at reducere vores CO2-aftryk og fremme en grønnere måltidskultur. Vi har det økologiske spisemærke i sølv.
Kantinen har til tider arrangementer uden for normal åbningstid, hvorfor der lejlighedsvis kan være weekend- eller aftenarbejde i turnusordning. Til gengæld er der mulighed for lange ferier i de stille perioder.
DINE OPGAVER
Du skal arbejde i alle køkkenets funktioner; varm, kold, bagning, grønt og sandwich. Servicering, rengøring og opvask er en selvfølgelig del af det daglige arbejde.
Du vil komme til at stå under udlærte kokke, catere og ernæringsassistenter, der alle gerne vil lære fra sig.
Du skal være med til at holde fokus på kantinens visioner og dermed være med til at sikre kvalitet og sundhed i maden samt yde god service og imødekommenhed over for vores kunder.
DINE KOMPETENCER
• Du har gennemført grundforløbet og starter på gastronom – smørrebrød og catering.
• Du har lyst til at lære.
• Du er serviceminded og brænder for at lave god og sund mad.
• Du er en teamplayer og medvirker aktivt og bevidst til et godt arbejdsmiljø.
• Du har nemt til smil og er god til at kommunikere.
VI TILBYDER
• En spændende kantine og arbejdsplads, hvor der dagligt kommer mange unge studerende, medarbejdere og deltagere på efter- og videreuddannelser.
• Et godt samarbejde i et team med ”højt til loftet” og med en travl hverdag.
• Enestående muligheder for at være med til fortsat at udvikle kantinens koncept og værdier.
• Gode funktionelle rammer, såvel køkken som kantinefaciliteter.
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pension.
Stillingen er på fuld tid/37 timer ugentligt.
Ansættelsessted er Campus Aarhus C, Ceresbyen 24.
ER DU INTERESSERET?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Jacob Sørensen, jabs@via.dk, telefonnr. 87553030.
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 30. maj 2025. Vi forventer at holde samtaler i starten af juni.
Stillingen ønskes besat per 18. august 2025.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex