Vi søger en ny kollega til vores rengøringsteam hos RENE LINJER ApS – er det dig?

Har du sans for detaljer, og kan du lide at gøre en forskel for andre? Så er du måske den kollega, vi leder efter!

Om os:
Hos RENE LINJER ApS arbejder vi med professionel rengøring – altid med kvalitet, ansvarlighed og ordentlighed i fokus. Vi har en høj standard for vores arbejde og går op i det gode samarbejde, både internt og med vores kunder. Vi tror på, at det skal være rart at gå på arbejde – og at en god arbejdsplads starter med gensidig respekt, klare forventninger og plads til humor i hverdagen.

Om stillingen:
Vi søger en engageret og ansvarsfuld medarbejder til vores rengøringsteam. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er åbne for fleksible løsninger. Arbejdstiden ligger primært mellem 07:30 og 15:30, men i enkelte tilfælde kan mødetiden være fra kl. 07:00 og fyraften kan være til kl. 16:00.

Dine opgaver vil blandt andet være:
• Rengøring hos vores faste erhvervskunder
• Arbejde i makkerpar – du er sjældent alene afsted
• Sikre høj kvalitet og opmærksomhed på detaljer i alle opgaver

Vi tilbyder:
• Sundhedssikring efter prøveperioden
• Pensionsordning tilbydes
• Betalt telefonabonnement
• Uddannelse i faget
• Fast morgenmøde med morgenmad én gang om ugen
• Fælles frokost hver 4. uge
• Lukket på helligdage og i weekender (det er dog muligt at ønske weekendtimer)
• Sommerferielukket i uger 29 og 30 – ønsker du tre ugers sommerferie, kan dette lægges op til eller efter
• Firmabil til rådighed i arbejdstiden
• Overarbejde forekommer 1-2 gange årligt (uge 23 og uge 25) og placeres i aften/weekend

Vi forventer, at du:
• Taler og forstår dansk
• Har kørekort
• Møder stabilt og med godt humør
• Har øje for detaljer og brænder for at levere høj kvalitet

Løn og vilkår:
Lønniveau følger placering i Serviceoverenskomsten.

Send din ansøgning til:
kontakt@renelinjer.nu

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex