Hubmanager til Hub Viborg
Stillingen er forankret i AU’s samlede indsats for at fremme samspillet mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder – med særligt fokus på udviklingen af området omkring AU Viborg. Her forenes erfarne forskningsmiljøer, praksisnære uddannelser og en ambition om at skabe et nationalt og internationalt kraftcenter for bæredygtige fødevarer, klimavenlige produktionsformer og biobaserede løsninger til energi.
Om stillingen
VK og AU har indgået et samarbejde om at aktivere og videreudvikle det innovative økosystem omkring AU Viborg. Du får ansvaret for at samle aktører og udvikle samarbejder, der fremmer videnbaseret innovation og erhvervsudvikling med udgangspunkt i AU Viborgs forskningsmiljøer og uddannelser.
Stillingen er forankret i Erhverv og Innovation ved AU. Du vil have daglig base på AU Viborg med nødvendig tilstedeværelse i Aarhus. Du får reference til erhvervschefen og vil løbende blive understøttet af repræsentanter fra AU og VK, der fungerer som dine sparringspartnere og er med til at kvalificere og prioritere dine opgaver i takt med projektets udvikling.
Som hubmanager bliver du også bindeled til de øvrige medarbejdere i Erhverv og Innovation herunder AU’s tværgående iværksætterhub, The Kitchen, hvor hundredvis af forskere og studerende hvert år søger hjælp til kommercialisering af deres akademiske arbejde, enten gennem startup-forløb eller patentering. Du skal være med til at gøre disse tilbud og aktiviteter tilgængelige og relevante for forskere og studerende på AU Viborg – i tæt samspil med de medarbejdere, der arbejder med iværksætterindsatsen i praksis.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med en række centrale aktører i Viborg-området, herunder Food & Bio Cluster Denmark, Erhvervshus Midtjylland, Business Viborg, FN17 Business og Asmildkloster Landbrugsskole.
Dine opgaver bliver bl.a. at
- Kortlægge og aktivere relevante interessenter i og omkring AU Viborg – herunder virksomheder, klyngeorganisationer og myndigheder
- Udvikle og facilitere samarbejder mellem forskere, studerende, virksomheder og investorer, herunder bidrage til at tiltrække eksterne aktører
- Koordinere strategiske udviklingsspor og konkrete innovationsaktiviteter
- Understøtte videreudviklingen af innovationskulturen på AU Viborg i samarbejde med relevante partnere ved AU Viborg, The Kitchen og andre samarbejdspartnere
- Skabe synlighed om AU Viborgs kompetencer og potentialer gennem kommunikation, events og netværk.
I løbet af det første år forventes du at
- Etablere et solidt interessentnetværk og en governance-struktur
- Igangsætte og definere konkrete indsatsområder for samarbejde og udvikling sammen med centrale aktører
- Bidrage til at styrke AU Viborgs rolle som katalysator for innovation og grøn omstilling i området.
Vi ser frem til ansøgere, der
- Har erfaring med projektledelse, innovationsarbejde eller tværsektorielt samarbejde
- Trives i en udadvendt rolle og er god til at skabe relationer og få samarbejdspartnere med
- Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og navigere i en politisk kontekst
- Kan tænke strategisk, tilrettelægge inddragende processer og prioritere i en travl hverdag samtidig med, at der leveres høj kvalitet i opgavevaretagelsen
- Er en skarp formidler – både skriftligt og mundtligt
- Er lydhør, pragmatisk indstillet, serviceminded og ikke mindst energisk og humørfuld
- Har interesse for iværksætteri og evne til at understøtte forskere og studerende i at bringe idéer og forskningsbaseret viden i spil.
Vi tilbyder
- En central rolle i et strategisk samarbejde mellem VK og AU, hvor målsætningerne er høje og opbakningen god
- Stor indflydelse på opgavens udformning og mulighed for faglig udvikling
- En engageret og professionel afdeling i Erhverv og Innovation og på AU Viborg
- En arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og målrettethed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset frem til den 31. juli 2028 og aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikerne.
Stillingen er med reference til erhvervschefen i Erhverv og Innovation.
Kontorplads er ved Agro Business Park, Niels Pedersens Alle 2, 8830 Tjele (AU Viborg, Blichers Allé 20, 8830 Tjele).
Tiltrædelse: den 1. august 2025. Vi holder første samtalerunde den 2. juni og anden samtalerunde den 19. juni. Ansøgere, der går videre til anden samtale, skal være indstillet på at deltage i en profiltest og på at skulle arbejde med en case.
Spørgsmål? Kontakt erhvervschef Kirsten Jensen på kj@au.dk eller tlf. 2778 2866.
Yderligere oplysninger om Aarhus Universitet, Erhverv og Innovation, TECH og AU Viborg kan ses på www.au.dk.
Du kan læse mere om The Kitchen på https://thekitchen.io/
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest den 25. maj kl. 23.59.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex