Det Kongelige Teaters Balletskole uddanner klassiske balletdansere på internationalt niveau med udgangspunkt i den enkelte elevs trivsel og potentialer. Læs mere på kglballetskole.dk

En af de vigtigste opgaver i de kommende år på Den Kongelige Balletskole er at sikre, at den forandringsproces, skolen gennemgår, sker i tæt og godt samarbejde med skolens ansatte, elever og forældre. Brænder du for planlægning og produktion, og ser du dig selv på en udviklingsorienteret og traditionsrig skole med et stærkt kunstnerisk miljø, hvor ambition og trivsel går hånd i hånd, er du måske vores nye kollega.

Det Kongelige Teaters Balletskole søger en medarbejder til at varetage opgaver som planlægger for grundskolen og producent for Kompagni B.

Balletskolen er en kunstnerisk uddannelsesinstitution. Skolen på Kgs. Nytorv har i skoleåret 2025/26 ca. 100 talentfulde elever fra 1.–9. klasse og 18 elever på aspirantniveau fra 1.–3. HF. Medarbejderstaben består af 13 balletlærere, tre pædagoger, et sundhedsfagligt team og et administrativt team. Vi samarbejder tæt med N. Zahles Skole om Læseskolen samt med ballet- og kulturskoler i resten af landet.

På tværs af fagligheder har vi fokus på at skabe et solidt kollegialt fællesskab, som alle engagerede medarbejdere bidrager til.



Om stillingen Din primære opgave er at planlægge elevernes deltagelse i træning, prøver og forestillinger – både på kort og langt sigt. Dette sker i tæt samarbejde med ledelsen, balletlærerne, pædagogerne, Læseskolen, planlæggere fra balletten og resten af teatret.

Derudover skal du fungere som producent for skolens børnekompagni, Kompagni B. Kompagni B skaber forestillinger af, for og med børn og består af skolens elever i 8. og 9. klasse. Som producent planlægger og gennemfører du – sammen med ledelsen og den koordinerende hovedlærer – forestillinger, events, workshops og mindre turnéer.



Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Udarbejdelse af års- og ugeplaner for træning, prøver og forestillinger i samarbejde med relevante aktører omkring eleverne i 1.–9. klasse

  • Oprettelse og vedligeholdelse af skolens aktiviteter i teatrets planlægningssystemer

  • Rettidig information og inddragelse af relevante interessenter

  • Modtagelse af sygemeldinger fra undervisere og koordinering af vikardækning

  • Produktions- og turnéplanlægning for elevforestillinger samt events og workshops

  • Opsøgende arbejde og koordinering med spillesteder

  • Koordinering af personale til forestillingsafvikling

  • Clearance af musikrettigheder og økonomiplanlægning

Om dig Du er struktureret, ansvarsbevidst og har blik for både helheder og detaljer. Du ser muligheder frem for begrænsninger og arbejder proaktivt og fleksibelt. Du har lyst til at være en del af og bidrage til en professionel balletskole i udvikling.

Du skal kunne navigere i mange forskellige samarbejdsrum med professionalisme og sikker hånd. Du er nysgerrig på skolens udvikling og ønsker aktivt at understøtte forandringerne.



Vi tilbyder Vi tilbyder en selvstændig og afvekslende stilling i et kreativt miljø med højt til loftet. Du bliver en central del af Balletskolens administrative team, som pt. består af tre medarbejdere, og du refererer til administrationschef Katja Munch Thorsen.

Teatret – og skolen – er en kulturinstitution med mange forskellige faggrupper, hvor kreativitet og faglig stolthed går hånd i hånd. På skolen vil du opleve en uformel samarbejdskultur og et engageret fagligt miljø, hvor kollegial sparring og refleksion er vigtige redskaber til faglig udvikling.



Løn- og ansættelsesvilkår Løn og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til relevant statslig overenskomst.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer (fuld tid). Skolen følger som udgangspunkt almindelige skoleferier, og arbejdstiden er derfor hovedsageligt placeret uden for ferieperioderne. Der må forventes spidsbelastningsperioder i løbet af året i forbindelse med aktiviteter på Balletskolen.

Forventet tiltrædelse er den 1. august 2025.



Sådan søger du? Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i bunden af annoncen. Vedlæg CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. maj 2025.

Samtaler forventes afholdt i maj og juni.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.



Vil du vide mere? Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Balletskolens administrationschef, Katja Munch Thorsen, på ktho@kglteater.dk

Læs mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex