Afdelingslæge til Klinisk Biokemisk Afdeling – Sjællands Universitetshospital (SUH)
Kom og bliv en del af holdet på Klinisk Biokemisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, hvor du vil finde et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med mulighed for at tage ansvar og gøre stor indflydelse. Stillingen er ledig fra 01. juli 2025 eller snarest derefter.
Om afdelingen
Klinisk Biokemisk Afdeling, der er en del af Sjællands Universitetshospital og er efterhånden vokset sig til at blive Danmarks største Kliniske Biokemisk Afdeling med laboratorier på tre geografier Roskilde, Køge og Nykøbing Falster samt et regionalt Center for Klinisk Genetik og Genomisk Diagnostik. Seneste skud på stammen er Klinisk Biokemisk Afdeling i Nykøbing Falster som blev fusioneret med KBA SUH per 01.01.2025.
Tværfaglighed, fokus på fællesskab, gode relationer, uddelegeret ansvar og åben dialog for at sammen at finde de bedste løsninger er den måde afdelingen har formået at fusionere, udvide og flytte laboratorier på en gang, og det er den ånd vi værner om.
Aktiviteterne i laboratorierne er både på hovedfunktionsniveau, regionalt funktionsniveau og inden for de højt specialiserede funktioner. Forskning og uddannelse er vigtige elementer af driften.
Afdelingen består indtil nu af af tre overlæger her af to professorer, en afdelingslæge, flere uddannelseslæger i introduktions- og hoveduddannelsesforløb, ph.d.-studerende læger, kliniske akademikere og ca. 250 bioanalytikere/laboranter.
Antallet af uddannelseslæger er steget betragteligt i de seneste år, og vi har etableret flere nye samarbejder og forskningsmuligheder. Lægeuddannelsen i Køge er godt i gang og udvides med yderligere pladser.
Udvidelsen af afdelingen med yderligere et laboratorium i Nykøbing, med det regionale Center for Klinisk Genetik og Genomisk Diagnostik og den større uddannelsesaktivitet kræver en større fast lægegruppe, og derfor vil vi gerne udvide med endnu en afdelingslæge og gerne flere på sigt.
Afdelingen tager ca 1,5 mioblodprøver på sygehuse og i ambulatorier i hele den østlige og sydlige del af regionen og udfører ca 15 mio. analyser årligt på egne eller indsendte prøver. Afdelingen er akkrediteret efter ISO15189.
Lægerne på afdelingen rådgiver rekvirenter om valg og forståelse af analyser og tolkning af svar, og vi er aktive i undervisning af bioanalytiker- og medicinstuderende samt uddannelse af speciallæger i klinisk biokemi. Lægegruppen er i tæt samarbejde med kliniske akademikere i forhold til sikring af den faglige ledelse af de forskellige analysemetoder. Og lægerne har en særlig opgave i forhold til at sikre, at laboratoriets repertoire og service samt anvendelse af analyser løbende tilpasses nye retningslinjer og kliniske behov i de sygehuse, der skal understøttes.
Afdelingen arbejder tæt sammen med andre klinisk biokemiske afdelinger i resten af regionen og sikrer en generel regional understøttelse af sygehuse og almen praksis med strategisk placerede analysefunktioner som sikrer en bæredygtig og kompetent drift. Der er stærke samarbejder med andre afdelinger på både analyse-, forsknings- og kvalitetsområdet.
Afdelingen huser også det regionale Center for Klinisk Genetik og Genomisk Diagnostik, som tilbyder ambulante genetiske udredningsforløb og risikovurderinger samt tolkning af helgenomsekventeringer i regionen.
Afdelingen har forskning som en kerneydelse. Vores forskningsgrupper, ledet af de to professorer, er aktive inden for både naturvidenskabelige og sundhedsfaglige discipliner.
Nyudvikling og kommende udfordringer
Klinisk Biokemisk Afdeling er en integreret del af udviklingen af det nye Sjællands Universitetshospital i Køge. Laboratorierne i Køge er helt nye og der foregår fortsat ombygning og indflytning i de nye lyse rammer. Resten af hospitalet i Køge er i gang med at udvide fra 296 til 831 senge og alle nye bygninger forventes at være endeligt indflyttet i 2028. Dette indebærer både en udvidelse af vores opgaver i Køge og et øget behov for tættere samarbejde på tværs af forskellige laboratoriespecialer. Det nye fælles laboratoriehus i Køge med alle laboratoriespecialer samlet er ved at blive den centrale del af vores fremtidige arbejdsmiljø, og du vil blive en vigtig aktør i dette arbejde.
Der vil fortsat være akutsygehus i Nykøbing Falster, mens laboratoriet i Roskilde på sigt vil konverteres til et laboratorie med fokus på at understøtte almen praksis og ambulante patientforløb og denne samlede funktion vil understøtte et af de kommende seks sundhedsråd i Region Øst, mens Universitetshospitalet vil dække opgaver på tværs af Sundhedsråd.
Stillingen indebærer:
- At du dækker flere geografier med lægefaglig bistand, mens du hovedsageligt har fremmøde i Køge. Der vil være løbende behov for både mødeaktivitet og undervisning på de øvrige geografier og muligvis også på regionens øvrige biokemiske afdelinger – dette planlægges ofte med mulighed for fælles transport og med fleksible rammer.
- Aktiv deltagelse i den faglige og organisatoriske udvikling af Klinisk Biokemisk Afdeling, herunder tilpasning til det nye hospital og laboratoriehus i Køge og til sundhedsreformen og den kommende fusion til Region Østdanmark.
- Deltagelse i strategisk udvikling af afdelingens opgaver, udvikling og tætte samarbejde med de øvrige laboratoriespecialer.
- I koordination med de øvrige læger og akademikere sikre fokus og lægedækning på de faglige ansvarsområder, herunder almen biokemi, POCT, koagulation, immunologi og hæmatologi og molekylærbiologi – alle relevante både lokalt og regionalt.
- Håndtering af akutte, rutine- og udviklingsmæssige biokemiske problemstillinger i samarbejde med afdelingens kliniske akademikere og specialister og som supervision af uddannelseslægerne.
- Supervision og undervisning samt gensidig løbende feedback af yngre læger og kliniske akademikere samt undervisning eller oplæg på kliniske afdelinger i Roskilde, Køge og Nykøbing Falster.
- Aktiv deltagelse i faglige opdateringer og implementering af overordnede retningslinjer og vejledninger samt sikring af relevante lokale instrukser .
- Mulighed for projektledelse af forsknings- og udviklingsprojekter af forskellig størrelse.
- Sikre at afdelingen understøtter de kliniske specialers forskningsaktivitet og protokollerede behandlinger med de relevante biokemiske og logistiske bidrag.
Forventning til dine kompetencer:
- Speciallæge i klinisk biokemi med bred faglig interesse og med lyst til at udvikle specialet så det også understøtter fremtidens sundhedsvæsen
- En forståelse for den kommende sundhedsreform og biokemiens rolle i denne og dermed en følelse af ansvar for at få denne gennemført med fokus på sikring af mere lighed i sundhed og på at gøre sygehusene mere åbne og fokusere mere på de nære sundhedstilbud.
- Erfaring med drift og udvikling af klinisk biokemiske analyser samt indsigt i de forskellige roller og mod på at tage det ansvar, som er nødvendigt for denne opgave.
- Erfaring med og nysgerrig glæde ved samarbejde med kollegerne og andre klinikere for at optimere patientforløb og svarafgivelse og gerne en klinisk baggrund.
- Interesse for optimering af hele kæden af ydelser fra bestilling af analyser til anvendelse af svar. i både hospital og udenfor hospitalet.
- Gerne en interesse for udvikling af specialet i forhold til bedre klinisk udnyttelse af de mange data som kan bringes bedre i anvendelse evt. ved hjælp af AI eller ved at koble laboratoriedata med kliniske data eller måske en interesse i eksperimentel biomedicinsk forskning i sammenhæng med kliniske data.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner og imødekommende positiv tilgang i et uhøjtideligt tværfagligt lærings- og arbejdsmiljø.
- Ph.d.-titel eller dokumenterede forskningskvalifikationer vil være en fordel.
- Arbejdstiden vil primært være dagtjeneste i Køge, og der vil være delt bemanding af lægedækket telefon og løbende mødeaktivitet vedrørende opgaver som kan være regional eller lokal.
- Der vil i koordination med de øvrige kolleger være mulighed for deltagelse i relevante kurser og kongresser, samt en lang række sociale aktiviteter i afdelingen.
Vi glæder os til at modtage en ansøgning med en beskrivelse af dine kvalifikationer og din motivation til at søge stillingen samt om de områder, der har din særlige interesse.
Hvis du har spørgsmål om indholdet i stillingen eller praktiske forhold omkring arbejdstider og arbejdsforhold er du velkommen til at kontakte os.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex