Vil du være med til at forme fremtiden for uddannelse på den internationale scene? Vil du være en del af et ministerium, hvor uddannelse og forskning er i fokus? Og drømmer du om et studiejob, hvor du får ansvar, udfordringer og mulighed for at bruge din uddannelse?

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om stillingen i kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Svendborg
Som studentermedhjælper i kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Svendborg skal du hjælpe med at administrere, udvikle og informere om tilskud til udveksling og internationale projekter gennem blandt andet EU's uddannelsesprogram Erasmus+.

Vi har brug for en studentermedhjælper, der selvstændigt og kvalitetsbevidst kan indgå i et kontor med ambitiøse, dedikerede og hjælpsomme kolleger.

I området for videregående uddannelser skal du bidrage til international uddannelsesudvikling og udveksling i universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og andre videregående uddannelsesinstitutioner via Erasmus+, Nordplus, Lektoratsordningen og Study in Denmark.

Arbejdsopgaverne omfatter:

  • administrative opgaver og ad hoc-opgaver for Erasmus+, Study in Denmark og Lektoratsordningen
  • bidrag til kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder statistik, analysemateriale og formidling af data
  • varetagelse af postkasse for kommunikation med interesserede
  • bidrag til kommunikation om internationale uddannelsesprogrammer og Study in Denmark via kommunikation web, informationsmateriale og møder
  • medvirken ved planlægning og gennemførelse af møder og events
Er du vores nye kollega?
Du kan se dig selv i et dynamisk politisk landskab med fokus på uddannelse og internationalisering. Du er i gang med en videregående uddannelse inden for f.eks. administration, samfundsvidenskab eller humaniora, og du har mindst ét år tilbage af studiet.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • har interesse for international uddannelse og udvikling af uddannelser
  • trives godt med og er god til administrative processer og opgaver
  • har gode mundtlige og skriftlige sprogkundskaber på både dansk og engelsk
  • kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger
  • er fleksibel, systematisk, struktureret og ansvarlig
  • har gode it-kompetencer
  • har humor
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i vores travle hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Arbejdsstedet vil være Jessens Mole 12, 5700 Svendborg med forventet tiltrædelse 15. august 2025 eller snarest derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Anne Mygind Brodersen på telefon +45 72318862 eller mail ambr@ufm.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest fredag d. 23. maj 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 24.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I styrelsen har vi ansvar for en bred vifte af opgaver, der går ud på at forvalte de retlige rammer og statslige bevillinger til forskning, videregående uddannelse, videnbaseret innovation og SU – både nationalt og internationalt. Vi bidrager samtidig til den løbende drift, styring, kvalitetsudvikling og tilsyn med institutionerne på ministerområdet.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex