Hjælpende hånd søges til skønne Adam på 11 år - Svendborg
OMRÅDE: 5700 Svendborg
Er du morgenfrisk, tydelig i din kommunikation og har lyst til at gøre en forskel for en skøn dreng med masser af livsglæde? Så er det måske dig, vi søger!
LIDT OM ADAM:
Adam er en glad og imødekommende dreng på 11 år, der elsker droner, fjernstyrede biler og hyggelige stunder med kortspil – især Uno!
Han spiller også Fortnite og er nysgerrig på teknologi.
Hvis I skal på tur og fx se en håndboldkamp, er han max klar og i sit es
Adam lever med cerebral parese (CP) og sidder i kørestol.
I hjemmet er der adgang til både lift og andre relevante hjælpemidler.
Om morgenen skal Adam have hjælp til hele sin morgenrutine. Det indebærer hjælp til morgenpleje, forflytninger, påklædning og at blive gjort klar til skoledagen. Det er vigtigt, at morgenrutinerne foregår i et roligt tempo og med respekt for Adams behov for tydelighed og struktur.
Adam kan virke lidt genert i starten og har brug for, at tingene foregår i et roligt tempo, især om morgenen.
Adam har svært ved at aflæse andres følelser og kropssprog, og det er derfor vigtigt, at du som hjælper kommunikerer tydeligt, både med ord og gennem et roligt, imødekommende kropssprog. En tydelig og forudsigelig tilgang skaber tryghed for Adam og hjælper ham til at forstå situationerne omkring sig.
Han bor sammen med sine forældre, sine to yngre søskende og familiens søde hund.
JOBBESKRIVELSE:
Vi søger en hjælper, som kan støtte Adam i hans morgenrutiner og hyggelige eftermiddage.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:
- Hjælp til forflytninger og morgenpleje
- Hjælp til påklædning og klargørelse til skole
- Praktiske opgaver i hjemmet, efter Adam er taget i skole
- Modtagelse af Adam efter skole torsdage og hyggelige aktiviteter sammen
- Gåture med Adam og familiens hund (torsdag eftermiddag)
Arbejdstider:
- Mandag til fredag: 06.30–09.30
- Torsdag eftermiddag: 14.15–18.15
Når Adam er taget i skole omkring kl. 07.30, kan der være lettere praktiske opgaver i hjemmet indtil vagten slutter.
KVALIFIKATIONER:
- Er rolig, tydelig og nærværende
- Har respekt for Adams tempo og behov
- Er morgenfrisk og ansvarsbevidst
- Har lyst til at skabe en tryg og hyggelig hverdag for Adam
- Måske har erfaring med forflytninger og hjælpemidler (men ikke et krav – oplæring gives)
- Fysisk robust.
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Deltid: 19 timer fordelt på alle ugens hverdage i tidsrummet kl. 06.30-09.30 samt torsdage kl. 14.15-18.15.
- Sidste frist for ansøgning: d. 26.06.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og udmåles på baggrund af din uddannelse, erfaring og kvalifikationer.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: sisse@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Sisse Frankfurth på mail: sisse@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 963 175 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300178
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex