Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en afdelingstandlæge til Den Højtspecialiserede Behandlingsenhed (HSBE) pr. 1. september 2025. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 15 timer om ugen i tre år med mulighed for forlængelse. De 15 timer ugentligt er placeret på 2 klinikdage. Evt. kan stillingen blive opdelt i to stillinger hver på 7,4 timer pr. uge.

Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Som afdelingstandlæge på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som afdelingstandlæge ved HSBE er dine primære opgaver diagnostisk udredning, behandlingsplanlægning og behandling af patienter med sjældne sygdomme kombineret med vidtgående odontologiske problemer. Der er tale om patienter med behov for højt specialiseret fast protetisk behandling med brug af såvel konventionelle som implantatbaserede behandlingsløsninger.

Vi kan tilbyde dig en stilling med masser af faglige udfordringer, og også en stilling med store muligheder for faglig udvikling og sparring. Du vil blive en del af et godt kollegialt fællesskab bestående af engagerede kollegaer. Du vil indgå i et fast protetikerteam, der består 4 deltidsansatte tandlæger – alle med stor klinisk erfaring i fast protetik. Der vil være et introduktionsforløb til stillingen.

Patientgruppen i HSBE består af unge og voksne med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse. Patienterne modtages i henvisning fra Odontologisk Videncenter, Aarhus Universitetshospital og kommer fra hele Jylland og Fyn. Patienternes overordnede behandlingsplan fastlægges på tværfaglige patientkonferencer på Odontologisk Videncenter. Du deltager i disse konferencer, og leverer her input med hensyn til protetiske behandlingsplaner og prognosevurderinger.

Behandlingsforløbene i HSBE bygger oftest på et tværfagligt forløb, hvor den enkelte patient undervejs i et langstrakt forløb behandles af flere tandlæger og specialtandlæger. Derfor vil du på dine klinikdage (tirsdag og fredag) arbejde tæt sammen med kolleger på HSBE indenfor pædodonti, ortodonti, endodonti og protetik, samt med kolleger på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Du refererer til tandlæge Ole Hovgaard, leder af Den Højtspecialiserede Behandlingsenhed.

Dine kompetencer

Vi har en forventning om, at du er en meget dygtig og engageret tandlæge med solid klinisk erfaring indenfor konventionel og implantatbaseret protetik. Du er vant til at arbejde med moderne digitale arbejdsmetoder. Du er teoretisk velfunderet indenfor protetik, og er interesseret i at udvikle dine kliniske kompetencer. Du brænder for at levere gode behandlingsresultater, uanset hvor udfordrende patientens behandlingsbehov er, og vi forventer, at du stiller store kvalitetskrav til dine behandlingsresultater. Som person har du gode samarbejds- og kommunikationsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du taler og skriver flydende engelsk.

For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier. Du vil i stillingen blive klædt på til fremstilling af patientcases til faglige drøftelser i teamet/eventuel udvikling af klinisk undervisningsmateriale.

Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.

Ansøgningsdato: fredag den 23. maj 2025.

Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 24.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tandlæge Ole Hovgaard tlf.: +45 2961 4466.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.


Ansættelsesperiode

Afdelingstandlæger ansættes for en periode på 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.


Ansættelsesgrundlag





Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.



Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex